Søndag d. 25.6
Afgang kl 0900 fra Schwedt i sol, blå himmel og ingen vind.
Ved middagstid ankom vi til slusen ved Hohensaaten. Vores første sluse. Der var grønt lys for indsejling, da vi kom, så vi sejlede lige ind blev løftet 90cm, og så var det ud igen. Det tog 5 minutter, så var den sluse"dåb" overstået.
Nu var det kanal vi sejlede på, altså menneskeskabt vandvej. Og flere steder var der opbygget diger langs kanalen, for at afskærme lavtliggende landskaber bagved. Digerne tog så til gengæld vores udsigt.
Kl 14 ankom vi til Shiffhebeverk Niederfinow, en skibselevator bygget 1927 - 1934. Den består af et kæmpe "badekar" – 85m langt og 12m bredt. Det sejler man ind i, og så bliver man løftet 36m op ved hjælp af 256 stålwirer. Og så sejler man ud af den anden ende af "badekarret".
Nu skiftede kanalen karakter. Den lå ret højt i forhold til de omgivende landskaber. Ja, et sted sejlede vi via en bro over en jernbane.
Kanalen er et yndet udflugtsmål for de omkringboende. Med mellemrum 50 – 100 - 200 m lå enkeltpersoner, par og familier langs hele kanalen og nød det dejlige vejr. Og herregud, måske kommer der en båd forbi hver halve time. Så som Osvald Helmuth ville have sunget: "Der var mange bare røve på den strand".
Vi besluttede at køre hårdt på i dag, for at have god tid til ankomst til Berlin i morgen.
Derfor blev vi ved.
De sidste 3 timers sejlads var gennem store skovområder. Sol, varme og ingen vind gjorde det til en naturoplevelse. Duft af frisk skov, og stille natur. 3 gange så vi et rådyr, der stod ved vandkanten, da vi sejlede forbi.
Kl 2030 kom vi til slusen Lehnitz ( alle sluser har navn ). Her var der en smule ventetid, men så fik vi lov at sejle ind og lægge os bag en stor peniche. Vi var 3 sportboote, og der var lige plads. Heldigt for det var sidste tur den dag. 6 m ned og så ud igen. Penichen var så venlig kun at starte den ene skrue, da han skulle i gang igen. Så strømhvirvlerne var overkommelige.
Vi sejlede ud af slusen og lagde til kaj lige nedenfor slusen på venteplads for sportboote. Det må man godt kl 2100. Der må ikke sejles på den kanal efter solnedgang.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home