Tirsdag d 27.6.
Så er det dagen, hvor Frank afmønstrer. Lidt oprydning, lidt småreparationer, Frank prøvede en tur i gummibåden og ved middagstid tog vi ind til byen, så Frank kunne tage bussen hjem til København. Det et snildt og billigt med de busser. 19 euro for en enkeltbillet, køretid 7 timer.
3 afgange dagligt.
Berlin står helt i fodboldens tegn. Hver 10. eller måske 20. bil kører rundt med det tyske flag som en vimpel i sideruden. I vinduer, fra altaner, i tagrender. Overalt hænger det tyske flag.
Alle er meget hjælpsomme. Standser man op for at finde ud af, hvor man er, eller hvor man skal hen, er der straks personer, der henvender sig for at hjælpe. Folk i røde T-shirts med rygmærke " city volunteer", "machinen guide" mv. står på banegårdene, ved buscentrene, i centrale vejkryds overalt inde i byens centrum. Og der er rent overalt. Frank siger, at det er første gang, han har oplevet, at alle banegårde og S-togsstationer mv. lugter af sæbe.
I aftes var vi en smut inde på Kurfürstendamm ved kirken I ved. På pladsen foran står bod, ved bod, ved bod. De fleste har et TV stående tændt, så alle kan følge med i kampene. I boderne sælges alt hvad der hører sig til. Souvenirs, tatoveringer, kultegninger, drikkevarer, mad. Mange landes specialiteter – brasiliansk, mexicansk, koreansk, kinesisk, spansk, græsk og naturligvis tysk i alle afskygninger.
I tiden fra vi kom ved 1900-tiden til ca. et kvarter før næste kamp, var der et infernalsk spektakel af biler, der kørte frem og tilbage med italienske (og tyske) flag ud af vinduerne og hornet i bund. Italien havde lige vundet 1 – 0.