Lørdag 1.7.
Sikke varmt det var i dag. Lige fra morgenen har solen bagt ned, så jeg måtte i gang med at sætte det nyerhvervede solsejl op. Det tog noget tid, for der skal hele tiden findes på. Men endelig – over middag var jeg færdig. Og det blev rigtig godt, synes jeg. Så nu er jeg faktisk klar med båden til Irene kommer i morgen. Det eneste, der mangler nu, er køleskabet. Det er dødt. De reservedele, som Søren Elektro har sendt frem hertil i tirsdags, med luftpost, hvor de lover 2 dages forsendelsestid, er ikke kommet frem endnu i dag lørdag. Så postvæsenet fungerer altså heller ikke hernede.
Lidt længere henne af broen her ligger en LM 27 fra Dortmund. Jeg har snakket med ægteparret et par gange. I formiddags kom manden og spurgte, om jeg ville låne hans cykel i dag. De skulle på museum og se på knogler af dinosaurer ( i 30 gr varme), så de fik ikke selv brug for den.
Det ville jeg gerne.
Så jeg cyklede en tur til Passau, og så på die Altstadt. Et rigtig hyggeligt sted med gågader og gamle huse. Det er et noget andet Berlin. Roligt og hyggeligt.
Det er flere år siden, jeg sidst har kørt på cykel, så allerede efter få pedaltramp kunne jeg mærke det i benene. På vejen hjemad passerede jeg et vejskilt med max hastighed på 30 km de næste 10 km.
Det overholdt jeg hele vejen hjem.
Nu er det aften. Solen er gået ned. Månen på vej op. Klar himmel. Ingen vind. Vandet ligger spejlblankt og genspejler lysene fra gadelys og bådebroer hele vejen rundt. Nej hvor det er flot.
Fredag 30.6.
Så er båden blevet vasket og rengjort. Jeg mangler lige en støvsuger. Jeg tør næsten ikke spørge.
Og jeg har handlet ind til lidt forstærkninger til gummibådsophænget. 4 sjækler 16x30mm i sampak for 48,-kr. 8 cm karabinhager med ring til tov for 25,- kr. Jeg spurgte om det var rustfri stål. "Ja, selvfølgelig!" lød det forurettede svar.
Og vasketøjet kom retur og blev hængt til tørre. Da mandens kone så, at skjorterne var blevet lidt krøllede, tilbød hun at tage dem med hjem og stryge dem. Nej tak.
Og så var det store fodbolddag. Tyskland mod Argentina.
Kampen så jeg i klubhuset her, og bagefter tog jeg ind til byen for at se på reaktionerne inde i byen.
Det var helt vildt. Hele byen kogte.
Hele vejen ind til byen ( ca. 8 km), på Kurfürstendamm, på Potsdamer platz, ved Brandenburger Tor, i busser, S- og U-baner, overalt larmende mennesker, syngende, råbende, truttende i truthorn, viftende med og udsmykket med de tyske farver. Biler kørte rundt tudende i hornet, med folk hængende ud af vinduerne, stående i vinduerne ( på bilen ja), stående på taget (på bilen ja) viftende med det tyske flag.
Jeg tog hjem igen ved halvellevetiden. Da var der stadig fuldt tryk på.
Torsdag 29.6.
Stössensee er et hjørne af de sammenhængende søer og vandområder, der ligger i vestkanten af Berlin. Mulighederne for at sejle med sejl er gode, og det benytter man sig af. Alene her ved søen er der vist 8 klubber med hver sine bådebroer, så de ligger som naboer ved siden af hinanden hele søen rundt.
Mange af klubberne gør tilsyneladende et stort arbejde for ungdommen, for der er hver dag lederbåde ude med unge i forskellige jolletyper.
"Min" klub "Segler Verein Stössensee" er fra 1909 og således 97 år. Den er nok af de lidt større, de har ca. 100 både liggende. De har egen mastekran og slip med eldrevet traverskran. Så optagning af en båd fra vandet til en trailer er let. Og det benyttes. I dag er 4 folkebåde blevet læsset og klargjort.
De skal til regatta i Travemünde i næste uge.
Jeg har indtryk af at de ivrigt deltager i regattaer, kapsejladser, mesterskaber mv. Også med deres unge medlemmer ( medlemmernes børn). Sportsånden er der. Og viljen til at lære fra sig.
Alle kender tilsyneladende hinanden, og alle er meget hjælpsomme. Jeg spurgte mig lidt for med, hvor jeg kunne vaske noget tøj. Jeg fik forskellige kontaktmuligheder, men så var der en, der sagde: "Kan du ikke lige pakke dit vasketøj i en pose. Så vasker jeg det, når jeg kommer hjem i aften, og så kan du få det, når jeg kommer herud igen i morgen middag." Jo, tak.
Der er mange, der har stor sejlerrutine her. De kender virkelig Danmark, Norge, Sverige, både øst og vestkyst, Finland. Når der siges f.eks. Tunø, menes der ikke Thurø.
Østersøen og de skandinaviske lande har jo også været den nærmeste mulighed for berlinerne, mens Tyskland var delt. De måtte ikke sejle selv. De skulle på slæb bag en fragtbåd hele vejen fra Berlin til Østersøen. Kun sluserne skulle de klare selv.
Den anden mulighed var transport over land eller på et skib. Men mange af bådene her er store 30
Sikke varmt det var i dag. Lige fra morgenen har solen bagt ned, så jeg måtte i gang med at sætte det nyerhvervede solsejl op. Det tog noget tid, for der skal hele tiden findes på. Men endelig – over middag var jeg færdig. Og det blev rigtig godt, synes jeg. Så nu er jeg faktisk klar med båden til Irene kommer i morgen. Det eneste, der mangler nu, er køleskabet. Det er dødt. De reservedele, som Søren Elektro har sendt frem hertil i tirsdags, med luftpost, hvor de lover 2 dages forsendelsestid, er ikke kommet frem endnu i dag lørdag. Så postvæsenet fungerer altså heller ikke hernede.
Lidt længere henne af broen her ligger en LM 27 fra Dortmund. Jeg har snakket med ægteparret et par gange. I formiddags kom manden og spurgte, om jeg ville låne hans cykel i dag. De skulle på museum og se på knogler af dinosaurer ( i 30 gr varme), så de fik ikke selv brug for den.
Det ville jeg gerne.
Så jeg cyklede en tur til Passau, og så på die Altstadt. Et rigtig hyggeligt sted med gågader og gamle huse. Det er et noget andet Berlin. Roligt og hyggeligt.
Det er flere år siden, jeg sidst har kørt på cykel, så allerede efter få pedaltramp kunne jeg mærke det i benene. På vejen hjemad passerede jeg et vejskilt med max hastighed på 30 km de næste 10 km.
Det overholdt jeg hele vejen hjem.
Nu er det aften. Solen er gået ned. Månen på vej op. Klar himmel. Ingen vind. Vandet ligger spejlblankt og genspejler lysene fra gadelys og bådebroer hele vejen rundt. Nej hvor det er flot.
Fredag 30.6.
Så er båden blevet vasket og rengjort. Jeg mangler lige en støvsuger. Jeg tør næsten ikke spørge.
Og jeg har handlet ind til lidt forstærkninger til gummibådsophænget. 4 sjækler 16x30mm i sampak for 48,-kr. 8 cm karabinhager med ring til tov for 25,- kr. Jeg spurgte om det var rustfri stål. "Ja, selvfølgelig!" lød det forurettede svar.
Og vasketøjet kom retur og blev hængt til tørre. Da mandens kone så, at skjorterne var blevet lidt krøllede, tilbød hun at tage dem med hjem og stryge dem. Nej tak.
Og så var det store fodbolddag. Tyskland mod Argentina.
Kampen så jeg i klubhuset her, og bagefter tog jeg ind til byen for at se på reaktionerne inde i byen.
Det var helt vildt. Hele byen kogte.
Hele vejen ind til byen ( ca. 8 km), på Kurfürstendamm, på Potsdamer platz, ved Brandenburger Tor, i busser, S- og U-baner, overalt larmende mennesker, syngende, råbende, truttende i truthorn, viftende med og udsmykket med de tyske farver. Biler kørte rundt tudende i hornet, med folk hængende ud af vinduerne, stående i vinduerne ( på bilen ja), stående på taget (på bilen ja) viftende med det tyske flag.
Jeg tog hjem igen ved halvellevetiden. Da var der stadig fuldt tryk på.
Torsdag 29.6.
Stössensee er et hjørne af de sammenhængende søer og vandområder, der ligger i vestkanten af Berlin. Mulighederne for at sejle med sejl er gode, og det benytter man sig af. Alene her ved søen er der vist 8 klubber med hver sine bådebroer, så de ligger som naboer ved siden af hinanden hele søen rundt.
Mange af klubberne gør tilsyneladende et stort arbejde for ungdommen, for der er hver dag lederbåde ude med unge i forskellige jolletyper.
"Min" klub "Segler Verein Stössensee" er fra 1909 og således 97 år. Den er nok af de lidt større, de har ca. 100 både liggende. De har egen mastekran og slip med eldrevet traverskran. Så optagning af en båd fra vandet til en trailer er let. Og det benyttes. I dag er 4 folkebåde blevet læsset og klargjort.
De skal til regatta i Travemünde i næste uge.
Jeg har indtryk af at de ivrigt deltager i regattaer, kapsejladser, mesterskaber mv. Også med deres unge medlemmer ( medlemmernes børn). Sportsånden er der. Og viljen til at lære fra sig.
Alle kender tilsyneladende hinanden, og alle er meget hjælpsomme. Jeg spurgte mig lidt for med, hvor jeg kunne vaske noget tøj. Jeg fik forskellige kontaktmuligheder, men så var der en, der sagde: "Kan du ikke lige pakke dit vasketøj i en pose. Så vasker jeg det, når jeg kommer hjem i aften, og så kan du få det, når jeg kommer herud igen i morgen middag." Jo, tak.
Der er mange, der har stor sejlerrutine her. De kender virkelig Danmark, Norge, Sverige, både øst og vestkyst, Finland. Når der siges f.eks. Tunø, menes der ikke Thurø.
Østersøen og de skandinaviske lande har jo også været den nærmeste mulighed for berlinerne, mens Tyskland var delt. De måtte ikke sejle selv. De skulle på slæb bag en fragtbåd hele vejen fra Berlin til Østersøen. Kun sluserne skulle de klare selv.
Den anden mulighed var transport over land eller på et skib. Men mange af bådene her er store 30
0 Comments:
Post a Comment
<< Home