indlaeg

Søndag d. 16.7.
Afgang i sol og ingen vind. Ud på Rhinen og op mod strømmen. Vi holder os hele tiden ude ved siden ved 2,5m vand. Her er modstrømmen ikke så kraftig. Det opdager vi, når vi krydser floden, for hele tiden at sejle indvendigt i svingene. Strømmen stiger med ca. 1 knob ude midtpå.
Der er smukt og dejligt her. I strømmens læside bag høfderne er der lejret en del sand. Der ligger der masser af mennesker og nyder det gode vejr. Mange af dem har hund med. Og mange af dem igen har flere hunde. 2 – 3 stykker.
Vi er sejlet til Düsseldorf til Düsseldorf marina. Det er kun 20 km, vi havde egentlig planlagt at sejle noget længere. Men vi fik at vide, at et besøg her er et must. Og det er det. Beliggende midt i byen, lige ved siden af Altstadt. Marinaen er selvfølgelig også på pontoner mellem stålpæle. Og så er den omgivet af nogle sjove skæve huse. Skæve facader. Vinduer sat skrå ind i hullerne. Farver og kulør og bannere. Et er skævt og rundt med facaden beklædt helt i blank stål. Det ligner en kæmpestor bulet konservesdåse.
Resten af dagen skal vi ind og kigge på byen og gå på café. Netcafé. Det er en uge siden vi sidst har været inde og tjekke mails og skrive i dagbogen.

Lørdag d. 15.7.
Formiddagen blev brugt til forskellige indkøb. Det skulle udnyttes at butikkerne ligger så tæt på.
Ved middagstid sejlede vi tilbage til Rhinen og begyndte turen op mod strømmen. Det går fint. Log’en siger 6 knob og GPS’en siger 3. Vi kommer frem stille og roligt. Floden er ikke så dyb. Vi loggede 4 – 5 m ude på midten. Vi holdt os ude i højre side, med 25 – 30 m ind til de høfder med sømærker, der står hele vejen. På et tidspunkt var der kun 2,0 m vand, så 1,9m, og så mærkede vi at vi gled hen over bunden. 1,5m vand. 40-50m indenfor mærkerne!! Roret blev lagt hårdt over, så vi kom ud midt i floden. Derefter blev der holdt øje med loggen. Ikke under 2,5m vand, tak.
Vi ankom ved 16-tiden til Krefeld marina, en marina vi har fået anbefalet. Og vi kan godt anbefale den til andre. En lille smukt beliggende marina i dejlig natur ved 761,8 km mærket. Denne marina ligger også på pontoner, gamle stålbåde og pramme. Fastgjort til store hængsler i land med lange gitterdragere. Forskellen på vandstanden sommer og vinter er her 4 – 5 m.

Fredag d. 14. 7.
Solen skinnede fra en skyfri himmel fra morgenstunden, men en kold og kraftig vind gjorde, at vi gav os god tid. Da vi efter morgenduschen kom tilbage til båden, lukkede jeg op for VHF-en for at høre, om der var nogle samtaler med slusen lidt længere henne ad kanalen. Og det var der. En sportboote fik besked på, at der kommer en berufsboot kl. 0900, og sportbooten var velkommen til at sejle ind i slusen sammen med de andre ventende sportboote lige efter berufsbooten. Klokken var 0845 så vi fik travlt. Morgenkaffen må vente, vi vil gennem slusen med de andre. Og det kom vi. Kl. 0940 var vi sluset 12,8m ned. Morgenkaffe. Nej, for pokker. Den næste sluse ligger kun 5 km væk. Vi må følge efter den berufsboot. Han har garanteret en aftale med den sluse også.. Og det havde han. Så kl. 1050 var vi sluset yderligere 8,1m ned. Morgenkaffe. Nej, for pokker. Den næste sluse ligger kun 6 km væk. Vi må hænge på. Og ganske rigtigt. Kl. 1150 var vi sluset yderligere 6,5m ned. Brunch. Ja, for der er 20 km til den næste sluse, så vi slipper berufsbooten. Kl. 1345 nåede vi frem til slusen. Der ventede stadig et par af de både, der havde fortsat forfølgelsen af berufsbooten. Vi ventede sammen med dem til kl. 1615. så var der endelig plads til vi tre småbåde, der ventede. 4,1m ned. Hen til næste sluse. Vente 3 kvarter. Yderligere 6,5m nede var vi gennem den sidste sluse, og i niveau med Rhinen, der lå 3 km fremme.
Kl. 1810 sejlede vi ud på Rhinen. GPS’en viste, at vi har sejlet 650 sømil siden vi forlod Nyborg.
Rhinen var på det sted ca. 500 m bred. Der var store både med stor fart, der gav store bølger.
Strømmen var imod med ca. 5 km/time. Vi sejlede 3 km op ad Rhinen og ind i en sidekanal hvor Duisburg marina ligger 3 km inde. Vi havde fået at vide, at det er Ruhr-distriktets smukkeste marina. Den er i hvert fald flot. Helt ny og beliggende midt i byen. Og meget speciel. Det hele er opbygget på flydende pontoner, som støttes af store stålpæle, der er rammet ned i bunden rundt omkring. Pontonerne fastholdes til pælene med rullelejer. Det er nødvendigt sådan. Vandstanden skifter nemlig op til 8m i løbet af året. Det er lavvande i øjeblikket, så havnevæggene omkring marinaen var 10 – 12 m høje.


Torsdag d. 13.7.
Også da vi sejlede ud af marinaen, kurede vi et par gange let hen over bunden. Vi kom ud, og så gik turen videre ud ad Dortmund-Ems-kanalen og fortsatte ind i Rhein-Herne-kanalen, det sidste kanalstykke før Rhinen. Solen bagte fra en skyfri himmel, og temperaturen nærmede sig de 35 grader. Ved middagstid lagde vi ind i Hafen König Ludvig umiddelbart før den første sluse på det sidste kanalstykke. Eftermiddagen gik med at skifte olie og oliefilter på motoren, så den er forberedt på de kommende dages strabadser på Rhinen. Marinaen stiller en vaskemaskine og tørretumbler gratis til rådighed for deres gæster, Det benyttede Irene sig af, så nu er der rent tøj på alle hylder.
Aftenen er også helt utroligt lun. Ved 21 tiden er temperaturen stadig over 30 grader.


Onsdag d. 12.7.
Vi forlod fra morgenstunden Mittellandkanalen og sejlede ind i Dortmund –Ems-kanalen. Retning Dortmund. Først på eftermiddagen kom vi til dagens sluse Münster-slusen. Som sædvanlig kaldte jeg slusen over VHF’en, et par kilometer før vi var fremme. Jeg fik at vide at mine ”kolleger” var ved at sejle ind i slusen, der var stadig grønt lys, så hvis vi skyndte os, kunne vi komme med nu.
pullert, før sluseporten lukkede sig bag os. Inde i slusen kunne vi så igen hilse på de både, der de sidste par timer havde overhalet os med stor fart. 20 minutter senere og 6,2m højere oppe kunne vi så sejle ud af slusen og igen vinke farvel til de andre. Vi havde egentlig aftalt at standse lige efter slusen i Münster, men på grund af lidt misforståelser fra skippers side, røg vi forbi marinaen ved slusen. Nå, den næste marina lå ikke så langt væk. Så tager vi den. Der var der ikke vanddybde nok, så vi måtte videre til den næste. Tre gange måtte vi sejle videre ad kanalen mellem masser af børn og unge der svømmede rundt mellem bådene på kanalen. Et sted måtte vi passe ekstra på, for der brugte de unge en bro som vippe og sprang fra broen ned i vandet. Et spring på 6-7m. Fjerde gang vi forsøgte at sejle ind til en marina i en sidekanal, råbte jeg ind til folkene i marinaen, at vi stikker 1,50m, er der vand nok? De vinkede os ind, men to gange mærkede jeg, at vi gled hen over bunden. Inde i marinaen var der lidt mere dybde så vi lå fint for natten i yachthafen Datteln ved 39,5 km-mærket.


Tirsdag d. 11.7.
Vi sejlede fra Bad Essen i dejligt sommervejr, sol, lidt skyer og en let vind. Vi ville videre ned ad Mittellandkanalen. Alle de andre dage har vi haft modvind og modstrøm 0 – 0,5 knob. I dag havde vi modvind og medstrøm. I det dejlige vejr var det skønt at glide langsomt frem gennem den frodige natur. Vi nød det i fulde drag. Irene fik gang i videoen og kunne næsten ikke holde op igen, for efter hvert sving var der et nyt smukt naturbillede.
Hen på eftermiddagen nåede vi slutningen ( begyndelsen ) af Mittellandkanalen ved Bergeshövede, og vi lagde os ind i en lille stump af en gammel kanalarm, hvor der var dejligt fredeligt.


Mandag d. 10.7.
Tidlig op og så af sted. Kl. 8 sejlede vi. Vi ville nå et godt stykke i dag. Ved middagstid passerede vi Minden i gråvejr. Minden er et centrum for kanalbåde, så der var mange kilometer mole med masser af både ved. Ved Minden sejlede vi også over floden Weser på en aquadukt, der har 13 m frihøjde over floden. Vi sejlede i flere timer , hvor vi oplevede at kanalen lå højere end det omgivende landskab. Så der var meget at se ned på.
Efter 8 timer nåede vi til Bad Essen, der også har en lille havn adskilt fra kanalen.
Vi sejlede ind og lagde til ved pælene - lige ved siden af en LM 26 fra Horsens med navnet ”Sinus II”.
Der var ingen hjemme på båden, da vi kom. Da vi efter en indkøbstur til byen kom tilbage, fik vi lejlighed til at hilse på besætningen.
Skibsføreren Knud stod for tre år siden ud fra Thyborøn, sejlede for sejl over Nordsøen, gennem den Engelske kanal, over Biscayen, omkring Portugal og Spanien og er nu via kanalerne med nedlagt mast på vej hjem til Danmark. Knud har sejlet med forskellige venner og bekendte som besætning. I øjeblikket er hans niece Heidi og hendes forlovede Tony med som gaster. Snakken går, når man sådan mødes, og det viste sig da også, at vi havde flere gode fælles bekendte.
Dagen endte som en meget dejlig, varm og skyfri aften.


Søndag d.9.7.
Søndag morgen var alt stille og roligt i byen.
Vi gik en tur, for at se på det lokale forretningsliv. Alt var lukket. Dog – vi fandt en netcafé, der lukkede op kl. 10.00. Heldigt. Så kunne jeg få rettet/tilføjet det, der kiksede i går.
Og godt Irene var med. For igen var der nye procedurer til betjeningen. Hun kunne bare det der med at få aktiveret manageren. Han ville hellere sidde med sin morgenbolle og sin cola. Men der var ingen kære Irene. Han måtte i gang med at vise os, hvordan det hele virkede.
Ved middagstid sejlede vi af sted. Vi ville bare tage en smut på en 3 timer til noget, der hedder Idelsen. Nogle få kilometer før målet skyllede et kraftigt regnvejr ind over os. Så jeg stod med regnjakke og paraply og styrede.
Da regnen var holdt op, og vi var ca. 1 km fra målet kom en båd imod os. Der var langt mellem bådene på det tidspunkt, så den blev studeret nøjere. En blå sejlbåd med masten lagt ned. Sjovt nok for masten var da vist firkantet. Idet vi passerede hinanden, råbte føreren af båden noget til os. Det sker en gang imellem, uden at vi kan høre hvad der bliver sagt, så vi vinkede tilbage. Nu så vi at det danske flag hang bagude ned fra masten. Hvem var da det? Båden hed ”Nana Terese” og var fra Skælskør. Vi sejlede nok videre i 30 sekunder, så gik det pludselig op for mig: For pokker - Det var jo Bolette og Benjamin fra Svendborg. Så blev farten taget af og skuden vendt. Vi blev koblet sammen og gensynet var hjerteligt. De havde hentet deres båd i Marseille og var nu på vej hjem til Svendborg over Berlin. Vi snakkede sammen i 5 – 10 minutter, mens vi spærrede for trafikken på kanalen. (Der kom ingen både i den tid, men det lyder da flot). Da en stor fragtbåd nærmede sig, sagde vi farvel til hinanden og sejlede i hver sin retning. 1 kilometer længere fremme drejede vi ind til marinaen Idelsen, der er en dejlig lille ”havn” aflukket fra kanalen. Her nød vi den smukke natur og det gode vejr resten af dagen. Om aftenen var der VM-finale på storskærm i den tilhørende restaurant. Vi så det hele. Og så godnat.