nyt

Fredag d. 21.7.
Også i dag tog vi tidligt af sted. Vi ville have god tid til den sidste etape til Koblenz. Sol, sommer, 35 graders varme, Smuk og malerisk natur. Der blev filmet og knipset en del. Strømmen var nogle steder ret hård. Et sted viste log’en 6,5 knob, mens GPS’en viste 1,7 knob. 4,8 knob imod svarer til ca. 9 km pr time. Så hård skulle strømmen først blive om 100 km. Nå men nu ved vi at vi kan klare det.
Vi var blevet anbefalet at sejle til Rheinlache, en sidekanal i sydkanten af Koblenz med 3 marinaer og med stilhed og uden strøm og bølger. I indsejlingen til kanalen begyndte bådens køl at skrabe på bunden, og hele vejen rundt i vores 180 graders vending ( jeg holdt fart på båden) skrabede kølen på. Måske det kun er en revle i indsejlingen, men jeg skulle ikke prøve mere. Altså sejlede vi til alternativet, en marina i Ehrenbreitstein, der ligger lige overfor Koblenz på den anden side af Rhinen. Der går personfærge over floden hele tiden, så det er ok. Men her er bølgeslag fra floden, her er strøm og her kører der tog forbi hele tiden. Efter sigende kører der mange godstog forbi om natten. Mon de også kører i week-end’en?


Torsdag d. 20.7.
Afgang kl. 0800 i dag. Vi ville sejle lidt længere – 39 km – og når vi kommer frem, med en fart på 5-6 km pr time, skal der sættes en dag af til det. Kl. 1500 ankom vi til bestemmelsesstedet Brohl, hvor der er et lille marina-anlæg i hjørnet af en lille havn. Vi sejlede forbi Bonn. Der har man ganske enkelt ingen havne eller marinaer. Til gengæld var det ikke til at se fra Rhinen, at det har været regeringsby ( og hovedstad?). Det lignede en forvokset landsby. Efter Bonn kom så de rigtige promenader med flotte huse, med borge, slotte, klostre mv. Vi sejlede forbi Remagen. Var der ikke noget med en bro der under 2. Verdenskrig? Der stod i hvert fald et par gamle bropiller på hver side af floden. Og flag af mange nationaliteter. Men der var ingen ny bro.
I dag har vi fået et par regndryp, og vi har hørt lidt tordenbulder. Ingen rigtig nedbør. Mon der kan blive ved at være vand i den flod? En halv time efter dette var skrevet, væltede regnen ned fra en tordensky, mens vi var ude at kigge på byen. Så, jo, der kan blive ved at være vand i floden.


Onsdag d. 19.7.
Indsejlingen til marinaen i Køln ligger lige ved et stort chokolade-museum. Over indsejlingen går en drejebro med ca. 5 – 8 m frihøjde. Broen ejes af chokolademuseet, og den passeres kun af fodgængere og cyklister, der skal fra byen og over til chokolademuseet, der ligger helt ud til vandet.
Både med større højde (der kommer faktisk sejlbåde her) skal ringe til museet for at få broen åbnet.
Der er fastsat tider for ringning og for åbning, men det siges, at hvis ejeren af museet er sur en dag, kan bådene godt få lov til at ligge og vente 2 - 3 timer. Da vi sejlede ind til marinaen, lå der faktisk en sejlbåd og ventede på at broen skulle åbnes, så den kunne komme ud. En time senere så vi båden komme tilbage og lægge sig ind i marinaen igen.
Køln er en stor og livlig by med fest og farver i den gamle bydel. Tirsdag eftermiddag nød vi byen og bylivet i 32 graders varme.
Vi sejlede fra Køln midt på formiddagen i bagende sol. Midt på eftermiddagen nåede vi Mondorf, hvor tre sejlklubber har til huse side om side i en lille hyggelig sidekanal. På det tidspunkt vi ankom, målte vi 38 grader i skyggen på båden. Som sædvanligt blev vi venligt modtaget. Måske det er fordi, det er Irene, der står i forstavnen, men der er altid en, der kommer springende, for at hjælpe os med at lægge til. Og som straks orienterer om marinaens faciliteter og om indkøbsmuligheder mv. Således også her. Senere på aftenen kom han igen. Denne gang med en kold øl - ½ L- til mig, for han syntes, jeg skulle prøve hans foretrukne ølmærke, en ”Reissdorf Kölsch”. Den kan absolut anbefales.
Lidt hen på aftenen kom en båd og lagde til ved broen ved siden af os. Vi troede, vi havde taget hans plads, derfor sprang jeg ud på broen for at hjælpe til med at få ham fortøjet. Han var lokal, og som tak for hjælpen og som en erindring om Mondorf gav han os en flaske Frankenvin. Det er hans favorit. (Vinkendere vil straks vide, at det er gode sager). Sådan er holdningen. Måske det er fordi, det er de enkelte klubber, der ejer og selv holder og vedligeholder anlæggene. Hjertelige, det er de.