indlagt 5.9.

Tirsdag d. 5.9.
Byen Komarno ligger 2 -3 km fra marinaen, så efter at have forhørt os lidt blandt de lokale blev vi enige om, at vi nok ikke gik glip af noget ved ikke at se nærmere på byen. Så vi sejlede videre. Først skulle vi dog have klaret papirnusseriet. Der var ingen folk ved den slovakiske anløbsbro så vi sejlede videre til den ungarske. Her stod en mand, der med tegnsprog forklarede, at vi skulle gå op i et nærliggende hus for at få vores stempler. Jeg gik derop, og skulle selvfølgelig skrive vore navne og pasnumre mv. på en meget officielt udseende seddel. Så skulle bådens papirer tjekkes og min baggrund som bådfører. Alt ok. Så skulle jeg vente på en anden mand, der skulle godkende vore pas. Han kom ret hurtigt og så fik folkene på kontoret en skideballe, for når der kom folk fra Danmark – altså EU, så skal de altså bare sendes videre.
Vi sejlede så ned ad Donau. Det er ved at være en stor flod 600 – 800 m bred og strøm 4 – 6 km hele vejen. Landskabet er fladt. Solen skinner, det er varmt 23 – 24 grader, men en kraftig nordenvind har hele dagen forstyrret idyllen. Vi er sejlet til Esztergom. Her er en kæmpestor domkirke vi skal have kigget på

Mandag d. 4.9.
Vi sejlede tidligt, for vi skulle nå frem til den næste yachthavn i Komarno, der ligger 100 km længere nede af floden. Straks efter Bratislava bredte floden sig ud i et sø- / deltalignende farvand. Floden har her flere løb der hele tiden ændrer sig.. Derfor har Slovakiet bygget et 37 km lang kanal til skibstrafikken ved siden af det gamle flodløb, der dog stadig kan besejles af mindre både. Kanalen er i begyndelsen 800 m bred og snævres så ind til 500 m, for igen at blive meget bred ved en sluse, der nås efter 30 km. Ved denne sluse er faldhøjden 20m, og ved siden af slusen er bygget et vandkraftværk, der kan producere 720 megawatt, svarende til et atomkraftværk. Da vi forlod Bratislava var der solskin og vindstille, men efterhånden som vi sejlede frem igennem kanalen tog vinden til fra vest, stadig sol, og da vi nåede slusen målte jeg vindstyrken til 6,5 – 7,3 m / sek.. Og det var ikke godt. Kanalen ligger øst – vest, så vi havde medvind og medsø hele vejen. Da vi nåede slusen var bølgerne ca. 50 cm høje. Foran slusen stikker en mur 600 m frem og sammen med den ene molevæg ved slusen dannes en tragt, som vi skulle sejle ind i til slusen. Og herinde var der helt vildt med krappe søer. Bølgerne udefra blev kastet tilbage af molevæg og ledevæg og dannede 1,5 – 2,0 m høje meget krappe søer. Vi turde ikke nærme os nogen af væggene, men måtte ligge og cirkle rundt i bølgerne, mens vi ventede på at få adgang til slusen. Vi slingrede rundt som en tom konservesdåse. Alt, hvad der kunne falde på dørken, røg ned. Der lå heldigvis også en turistbåd og ventede på at komme i slusen, så efter en halv time kom vi ind. Inde i slusekammeret var bølgerne lige så vilde, så vi manøvrerede rundt for at undgå at ryge ind i vægge og både. Først da vandet var faldet ca. 10 m i slusen blev vandet så roligt, at vi kunne lægge os ind til en svømmepullert. Da vi sejlede ud af slusen til den anden side var vandet helt roligt. Ikke en bølge. Efter 6 km løb kanal og flod igen sammen. Floden var 600-800 m bred, men sejlrenden, der slingrede fra side til side, var mange steder ikke over 100 m, så strømmen var 10 – 12 km. Midt eftermiddag nåede vi Komarno, der er grænseby i Slovakiet ind til Ungarn.
Sidst på eftermiddagen fik Jeppe en vigtig besked. Han var blevet farfar til en velskabt pige. Den besked har han ventet på, lige siden han ankom, så der var stor glæde.
Vandet er nu mørkt olivengrønt. Her er masser af myg.

Søndag d. 3.9.
Bratislava, der er Slovakiets hovedstad, er en dejlig by, der endnu har bevaret lidt af sit oprindelige præg. Turistindustrien har endnu ikke helt overtaget bykernen. Til gengæld ligger næsten alle EU landenes ambassader (også den danske) meget synligt i byens centrum. Der er mange flotte gamle bygninger at se på.
Vi startede med at besøge Bratislava Burg, på kortet kaldet Petersburg. Her var der opstillet en scene, hvor man afvikler et stort middelalderspil, til minde om, at det var her man i 1600 tallet standsede tyrkernes (det osmanniske riges) fremtrængen langs Donau. Og så var der boder, der solgte alt muligt i smykker, træskærerarbejder, tøj, mad osv..
Der var også en cafe med tilbud på kaffe og æblestrudel. 75,00 kr. kostede det. Men det var slovakiske kroner, så divider lige med 5. Der var ingen flødeskum til.
Der var arrangeret optog fra borgen til byen for at levendegøre kroningen af Stefan Matthias II. Han var en af 19 konger og dronninger, der er blevet kronet i Bratislava. Først blev kronen ført i procession til St. Martins domkirken. Senere fulgte kongen i et stort optog. Så kroningen i kirken og derefter skulle den kronede konge en tur rundt i byen. Alle var udklædt i flotte middelalderlige dragter.
Alt blev tv-overvåget og vist på storskærm foran nationalteatret. Der var der også opstillet mange salgsboder med mange tilbud i alskens håndarbejder. En festlig dag at opleve byen på.
Og så er vi nået frem til myggene. Indtil nu har vi på hele turen ikke mærket noget til myg, men her er de. Masser af dem.



Lørdag d. 2.9.
5 km fra marinaen i Wien sejlede vi i den sidste sluse i Østrig. Jeg har helt glemt at fortælle, at i Østrig er det med bødestraf pålagt sejlere i sportsbåde at bære redningsvest i sluserne. Og de fleste har faktisk en redningsvest på. Men, men. Polystyrolveste. Ved marinaen i Wien var der en stor forretning med udstyr til sportsbåde. Ingen oppustelige veste. Der må ligge et stort marked for en mand med noget initiativ i Østrig.
Vandet i Donau har skiftet farve efter Wien. Det olivengrønne er veget for en mere brun farve. Det har vi ingen forklaring på.
Fra slusen i Wien gik det stærkt. Masse af medstrøm. 10 – 12 km. På et tidspunkt viste GPS’en 11,4 knob, mens loggen sagde 5,1 knob. Vi sejlede 58 km på 3,5 timer. Undervejs gjorde vi holdt ved den Østrigske og den Slovakiske paskontrol. Tænk sig. De i…… har placeret anløbsbroen lige i/ved den stærke strøm. Ved den Østrigske kontrol var der bygget en læmur ud, så man havde 10 km modstrøm, hvor man skulle lægge til, indtil 15 meter før anløbsbroen. Så skiftede strømmen pludselig til medstrøm. Det krævede et par forsøg før det lykkedes. Og under hele forløbet stod paskontrollen (kvindelig) og fulgte forløbet, med en kikkert for øjnene. Og så er både Østrig og Slovakiet med i EU, så paskontrol burde være overflødig. Mon det medlemskab er på prøve?
Vi er nu i Bratislava, hvor vi ligger over en dag for at kigge nærmere på byen.

Fredag d. 1.9.
Formiddagen var vaskedag, og om eftermiddagen tog vi ud til slottet Schönbrunn. I bagende sol og 25 graders varme. Slottet er stort og flot. Meget stort og meget flot. Vi købte en rundvisning ( den lille til 9 euro) og det var pengene værd. Hver gæst får udleveret en lille båndafspiller, og så kan man høre alt om de rum man går rundt i fra den. Alle rummene er overdådigt flotte. Snyd ikke Jer selv for det, når I nu alligevel tager til Wien. Tag den mellemstore tur.
Haveanlægget er også meget imponerende med plæner, stier, blomsterbede, skulpturer, pergolaer osv..
Efterfølgende skulle vi prøve en Wiener Melange ( kaffe med varm mælk) og en Apfelstrudel mit slagsahne. Det smager godt. Og prisen for en kop kaffe og et stykke kage svarer til den inde ved Sacher i bymidten. Mon det er flødeskummet der gør det?

Torsdag d. 31.8.
Wien er en rigtig storby, der virkelig fremviser sin tidligere (og nuværende ?) storhed. Den udstråler historie og kultur. Hele bykernen er præget af utroligt flotte og velbevarede gamle bygninger med en stor rigdom af skulpturer og ornamenteringer på facaderne. Og der er så nyrestaureret overalt, at det ser ud, som om det er nybygget. Wien blev hårdt ramt af krigen, så det meste er genopbygget senere, men det bliver også passet. Det er for stort, der er for meget til at beskrive det her.
Tag selv ned og se.
Selvfølgelig var vi i Prater, den store og berømte forlystelsespark. Det synes vi var skuffende. Det lignede et forvokset omrejsende tivoli. Ingen udsmykninger, ingen blomster. Vi prøvede også det store Riesenrad. Hjulet der blev berømt i filmen ”Den tredje mand”. Vi blev løftet 65 m op, og havde så en fin udsigt over byen. En skam vejret var så regnfuldt den dag.
Og så smagte vi en kop Sacher kaffe med en stykke Sacher torte til. Vi stod i kø kl. 1600 om eftermiddagen i 20 minutter udenfor hotel Sacher’s cafe, før der blev ledige pladser til os. Det smager godt, men det er hundsk dyrt. 75,- kr. for en kop kaffe og et stykke chokoladekage. Men så var der også pisket fløde til.