indlagt 12.8.

Lørdag d. 12.8.
Tunge regnskyer hang over os fra morgenen, men det var tørvejr, så vi startede. 5 minutter senere væltede regnen ned, og det gjorde den så i det næste par timer. Vi var jo startet, så vi fortsatte og sejlede til Nürnberg, som vi nåede godt middag. Undervejs passerede vi 3 sluser. En på 11 m op og 2 på 18 m op. Og nu magter vi at holde båden fast ved siden. Det er hårdt arbejde. Det er dog mindre nervepirrende end at manøvrere båden med 10m mast på langs rundt i en 12 m sluse, hvor strømmen ind i mellem får båden til at stå på tværs i slusen.
Her i Nürnberg ligger vi over en dag, så vi kan få tid til at se på byen. Den blev jo næsten udslettet under krigen, men den nye og genopførte by skal være rigtig flot.
Fredag d. 11.8.
Det regnede lidt, da vi sejlede fra Bamberg, og det regnede mere og mere, som vi kom fremad. Og så prøvede vi de første sluser på kanalen. Og det er noget anderledes. Sluserne er høje. De 2 første i dag var 11,0m og 7,5m. Sluserne er meget vandkrævende. Derfor er de bygget med sparebassiner, som vandet ledes over i, når det går nedad. Og som vandet ledes tilbage fra, når det går opad. Denne leden vand frem og tilbage giver nogle meget kraftige vandstrømme op langs med slusesiderne. Det betyder igen, at der kommer et meget kraftigt tryk på båden væk fra slusesiden. Man kan næsten ikke holde den på plads. Mister man grebet, ryger man ud midt i slusen, hvor man så bliver stoppet af vandtrykket fra den anden side. Derfor skal man slippe med begge tove, hvis den ene mister grebet. Og så skal man holde motoren i gang, så man kan manøvrere med båden. Vi måtte slippe 2 gange af 2 mulige, men har dog lært noget. Så vi prøver igen. Den tredje sluse i dag var kun på 5,3 m, så det var opfyldning fra enden af slusen, som vi er vant til det.
Vi ankom til Forchheim godt middag, og så holdt regnen op. Havnemesteren her er fantastisk. Da vi var oppe og melde os til, tilbød han at køre os til et indkøbscenter, så vi kunne få handlet ind. Ja, tak. Vi blev kørt en sightseeing tur rundt i byen med beskrivelse af byen og dens historie og derefter til et 20000 m2 stort indkøbscenter. Der gik han med os rundt, viste hvor de forskellige varer stod, og kom med gode forslag til hvad vi skulle købe, som er typisk for egnen. Vi fik også købt noget Leberkäs. Den er varm, når man køber den, og den skal helst spises, mens den er varm. Den ligner noget postej eller lignende. Da vi kom tilbage til marinaen, blev vi inviteret ind i hans campingvogn for at lære at spise Leberkäs. Spises med brød til, og en speciel sød sennep kaldet Münchenersenf. Smager lidt som alm. Medister. Og så serverede han en lokal pærebrændevin til. Dejligt.
Senere var vi selv på byvandring. En dejlig by, med mange flotte gamle huse. Og en del af den gamle bymur er stadig velbevaret. Et besøg værd.
Torsdag d.10.8.
I dag sejlede vi så ud af floden Main ( 1 sluse ), og ind på Main-Donau-kanalen hvor vi lagde til i Bamberg. En by med en meget flot Altstadt, der i 1994 blev optaget på FN’s liste over verdenskulturarv – steder. Vi besøgte bl.a. den store og smukke domkirke og den imponerende rosenhave, der ligger ved siden af. Vi beundrede det berømte gamle prægtige 6 etagers rådhus, der er bygget på en lille ø midt i floden Regnitz, med broer ud til begge bredder. Vi så på mange gamle huse med flot udsmykkede facader. Og så skulle vi prøve byens ølspecialitet ”Schlenkerla”. En røget øl brygget på røget malt. Helt sort. Vi fik opskriften på, hvordan man gør, af havnemesteren i Eltmann. Man går ind til slagter Lipold, der har forretning 100 m fra bryggeriet, og køber en portion Leberkäs ( ca. 150 gr ) og et par semmel ( brød som salthorn med kommen på ) og sætter sig så ind på bryggeriets restaurant, spiser den medbragte mad og drikker Schlenkerla. Der står tallerkener med kniv og gaffel til fri afbenyttelse indenfor døren. Man skal bare komme i tiden 0930 – 1100 eller 1400 – 1700. Vi opsøgte slagter Lipold, men han havde ferielukket hele ugen, så vi måtte klare os med noget spiseligt fra restaurantens eget køkken. Øllet smager rigtig godt og meget røget. Det siges, at hvis du ikke har drukket Schlenkerla, har du ikke været i Bamberg. Nogle mener endda at man skal have drukket mindst 3 glas. Hvis det sidste er sandt, har vi ikke været helt i Bamberg.
Onsdag d.9.8.
Schweinfurt har vist været hårdt ramt af krigen. Der er ikke mange gamle bygninger. Det meste ser ud til at være opført efter krigen. Men en hyggelig by med et livligt bycentrum. Og så virker det til at byen har mange museer og kunstudstillinger. Især er der vist mange kunstmalere, der har tilknytning til byen.
I dag sejlede vi til Eltmann (3 sluser). Her blev vi modtaget af havnemesteren, der hjalp os med at lægge til. Da han hørte, vi skulle ud og købe drikkevarer, tilbød han straks at køre os til byen for at handle. Han kørte os til 2 supermarkeder og rådgav os med indkøb af lokale øltyper. Vi købte i alt 18 øl. Det mente vi kunne række til nogle dage. Havnemesteren mente, det svarer til en voksen mands daglige ration. Vi er jo i Bayern, sagde han. Han fortalte i øvrigt levende og meget engageret om hele området og dets kultur og historie. Han fortalte, at området her omkring Kulmbach og Bamberg, er det sted i verden, hvor der er den tætteste koncentration af bryggerier. Og Kulmbach kaldes verdens hemmelige hovedstad for bryggerierne. Han mente, at det var munkene, der opfandt øllet. I fasten må man jo ikke spise, men gerne drikke i 40 dage. Derfor fandt munkene ud af at lave øllet, der jo indeholder alle de næringsstoffer og vitaminer, man har brug for. Han gav endvidere gode råd om, hvad vi bør se herfra til Regensburg. Og hvilke lokale specialiteter vi bør prøve at spise og drikke.
Og mens solen går ned, passer vi nu på vort helbred, med en af de øl han anbefalede os.