indlagt 18.8.
Torsdag d. 17.8.
Den første etape på Donau, og den sidste etape hvor Knud skal sejle med. Vi sejlede til Regensburg i rigtig flot og varmt solskinsvejr og i et meget smukt landskab. Floden slynger sig mellem høje klipper og flade arealer. 2 sluser. Den sidste i Regensburg havde bootsleuse. I papirerne står der, at laveste reguleringsvandstand i undervandet er 120 cm. Jeg spurgte derfor over radioen om der i dag var vand nok til os med 150cm dybgang. Han svarede noget med ”Sie dürfen” og så sagde han en masse på bayersk, som jeg ikke forstod. Jeg bad ham gentage, og han gentog sit kaudervælsk. Jeg tog det for et ja og sejlede i den lille sluse. Det gik fint. Vi kom ned, og ved den lille bro hvor Knud stod på igen (han havde betjent slusen) viste en vandstandsmåler 160 cm. Vi sejlede 10 m frem, og så stod vi fast. Rigtig fast. Jeg kaldte slusen og forklarede situationen, og så fik jeg et møgfald, for de havde jo sagt, at vi ikke skulle sejle den vej. Han havde afsluttet sit kaudervælsk med et ”nicht”. Jeg spurgte om de kunne hjælpe. Ja, måske sidst på eftermiddagen eller i morgen. Så måtte jeg ud at svømme for at fastgøre et par liner bagud, og så kunne vi ved hjælp af spilkopperne og motoren selv komme fri igen. Vi vendte skuden og sejlede tilbage gennem slusen. Her kaldte jeg slusevagten og fortalte, vi var kommet fri og var på vej over til det store kammer. Så fik jeg et møgfald, fordi vi ikke var blevet liggende, så de kunne komme og hjælpe. Vi kom igennem og måtte så sejle en omvej på 6 km for at komme til marinaen. Da vi lå nedenfor den lille sluse var vi 500 m fra den.
Nu ligger vi godt i Regensburg, og her bliver vi nogle dage, mens Jeppe afløser Knud som gast.
Onsdag d. 16.8.
Flot vejr fra morgenen og hele dagen.
Inden vi sejlede, skulle vi lige have vores beholdning af drikkevarer ( læs øl ) suppleret. Beholdningen fra Eltmann var næsten væk. Vi gik derfor til en Getränkebutik ( drikkevarer sælges i specielle drikkevarebutikker ). Vi ledte forgæves efter øl i 33 cl flasker. De havde kun øl i 50 cl flasker. Vi spurgte butiksindehaveren og fik svaret: ”Mine herrer, I er i Bayern”.
Vi sejlede de sidste 20 km ud ad Main – Donau kanalen. (1 sportboot-sluse). Rigtig flot landskab med klipper og høje trædækkede bakker med nogle store borge på toppen.
Og så ved 171 km mærket blev det til 2411 km mærket på Donau. Vi skulle dog ikke længere end til 2410 km, til marina Saal. Her kan man få diesel. Det har vi ikke kunnet længe, så beholdningen var i bund. Og så har de en af tysklands store bådforhandlere og udstyrsforretninger. Vi skulle bruge lidt småting, bl.a. en CO2-patron til den ene redningsvest, til erstatning for den patron vi kom til at udløse ved en fejltagelse. Det har de ikke. De sælger ikke redningsveste med selvudløsere. Ingen køber dem. Sælger de endelig én, er den én med polystyrolfyld. Og så er det mest til børn. Eller hunde. Vi har heller ikke set en eneste tysker med redningsvest på i sluserne. Vi har nok virket lidt latterlige på dem.
Om eftermiddagen lånte vi et par cykler og cyklede en tur til den nærliggende by Saal.
Resten af dagen har vi slappet af i sol og 25 graders varme.
Hen under aften kom en lastbil med en sejlbåd bagpå ind i havnen., hvor båden blev læsset af. Det er en canadier, der for 8 år siden sejlede hjemmefra Vancouver i sin 25 fods sejlbåd. Han sejlede ned langs Amerikas vestkyst, over Stillehavet, Det Indiske Ocean, og op gennem Middelhavet til Istanbul. Der satte han båden på en bil og kørte den til Wien, hvorfra det var meningen at sejle ad Donau, Main og Rhinen til Holland. Nu sejler han sammen med en mand fra Tyrkiet, og de har ligget et stykke tid i Wien og kæmpet forgæves med strømmen for at komme længere op ad floden. Det har de opgivet, og har så valgt at få båden kørt herop, så de kan komme videre. Jeg spurgte ham om han havde været undervejs hele tiden. ”Åh, ja”, svarede han. ”You know. Man kommer til et sted, man kan lide at være. Så bliver man der et år eller 6 måneder eller lignende, og så sejler man videre”. Han har en aftale om at mødes med nogle venner i Paris næste sommer.
Tirsdag d.15.8.
Regn og tunge skyer fra morgenen, så det blev midt på formiddagen inden vi startede. Turen i kanalen har hidtil været med flot udsigt over de lavere liggende områder. Nu er vi kommet ind i en strækning, hvor kanalen er bygget i et tidligere flodleje, så nu ligner det en rigtig flod med høje bakker og klipper bevokset med træer langs siderne. 2 sluser i dag. En almindelig og en bootsleuse.
Bootsleusen måler 20 x 4 m og kan tage både med dybgang til 1,60m, så der kan vi være med. Der er høflig selvbetjening i de sluser. Og det går hurtigt.
Vi sejlede til Riedenburg, En lille kurby her i Altmühl – dalen. Her er et oceanmuseum, et klingende museum, et bondehusmuseum og et krystalmuseum. Dette sidste kan bl.a. fremvise verdens største bjergkrystal. Den måler 2 x 3 m og vejer 7,8 tons. Desuden ”gør” de meget i fremvisning af forskellige bjergarter og diamanter. Slebne forstås. Og salg af smykker med stenene. Ved siden af krystalmuseet ligger et Fasslwirtschaft. En form for værtshus hvor en del af bordene og bænkene er indrettet i gamle øl- og vinfade. De reklamerer med, at de har 42 forskellige slags øl fra hele verden. 10 forskellige slags vin fra forskellige bær, kaffe, the, kager og mad fra det varme køkken. De havde ingen dansk øl. Så vi smagte en enkelt af de lokale (dem havde de alle sammen).
Aftenen sluttede med fantastisk flot vejr, lunt og med blå himmel.
Mandag d. 14.8.
Start 0830 på en lang dag. 63 km og 7 sluser. I første sluse måtte vi igen slippe fra væggen, men kom godt ind igen. I næste sluse var der svømmepullerter. De var bare ude af drift. Vi klarede de 19,5m op uden problemer. Næste sluse var der svømmepullerter. Foran os lå en stor turistbåd. Han lavede så mange strømhvirvler ved sin manøvrering, at vi ikke fangede pullerten i første forsøg, og så lå vi pludselig på tværs i slusen. Vi kom på plads, og så var der ingen problemer. Øvrige sluser var med svømmepullerter, og så er det noget lettere. Men de høje sluser er ingen selvfølgelighed. De kræver stor opmærksomhed og en del kræfter.
Kl. 1530 passerede vi det monument, der markerer det ”Det europæiske Vandskel”. Det siges at alt vand nord herfor løber mod nord, og at alt vand syd for løber mod syd. Vi var da 406 m over havet.
Og GPS’en viste, at vi havde sejlet 1085 sømil, siden vi tog hjemmefra. Samtlige sluser vi har passeret siden Rhinen, er det gået opad. De sidste 2 sluser i dag gik det nedad, og i de sluser vi møder fremover, går det også nedad. Vi fandt ud af, at slusning nedad er noget lettere end opad.
Kl. 1900 var vi fremme efter en lang dag, hvor solen heldigvis skinne på os det meste af dagen.
Marinaen var velvalgt ( den første siden starten ) For der lå en restaurant for enden, så vi behøvede kun gå 300 m for at få en dejlig middag.
Søndag d.13.8.
Marinaen i Nürnberg, der ejes af klubben 1.MYC Nürnberg, er stor med plads til mange både.
Ved siden af os ligger en båd fra Budapest med masten lagt ned. Den sejles af 1 mand, og han er på vej fra Budapest til Berlin. Der vil han overvintre, og så vil han op og sejle i den svenske skærgård næste år.
Ved broen overfor os ligger en båd fra Wales med masten lagt ned. Der er kun 1 mand ombord nu.
Hans makker og medsejler er rejst hjem i fredags. De var på vej til Donau og Sortehavet, da medsejlerens kone bad ham komme hjem. Nu lægger ejeren båden op her i Nürnberg, og kommer så tilbage næste forår for at fortsætte turen. Så han går og afrigger båden.
Nürnberg er en by, der bestemt er værd at besøge. Jeg var inde og kigge på bycentret lørdag eftermiddag. Selvom meget blev ødelagt under krigen, er der stadig mange gamle og smukke bygninger, kirker mv. bevaret. Og rundt om og imellem er der så opbygget en ny bykerne (Altstadt). Med mange fodgængerområder flot udsmykket med store skulpturer og springvand. Og et mylder af
mennesker, der skaber indtrykket af en levende by
Og så fik vi prøvet den lokale specialitet ” 3 im Weckla”. Det er 3 stk. Nürnberg bratwurst lagt i et brötchen. En Nürnberg bratwurst er ca. 8 – 10 cm lang, og så tyk som en tommelfinger. Smager godt.
Jeg var af sted igen søndag. Forbi legetøjsmuseet, et stort 4 etagers kompleks. Forbi Albrecht- Dürer-huset og op til det gamle slot og borg Kaiserburg. Det er stort. Meget stort. Ligger på et lille sandstensbjerg i udkanten af Altstadt og har derfra udsigt over hele byen og omegnen. Og meget velbevaret. Oprindeligt bygget som en borg for at kunne forsvare sig med 8 – 10 m høje og 3 – 4 m tykke mure omkring. Og med flere rækker fremskudte forsvarsværker (ringmure) omkring borgen. I borggraven mellem et par af disse ringmure er der i denne weekend arrangeret stor ridderspil. Rigtig mange mennesker klædt ud i middelalderdragter bor og arbejder der i et par dage. Laver mad, øl, vin, syder salt, laver tøj, våben osv.. Arrangerer konkurrencer i gamle færdigheder såsom bueskydning, brændekløvning mv.. Selvfølgelig kan der købes mange ting. Der er både til børn og voksne. Og der er en ridderturnering med riddere til hest og til fods, der udkæmper drabelige kampe. Stort anlagt og meget festligt.
Den første etape på Donau, og den sidste etape hvor Knud skal sejle med. Vi sejlede til Regensburg i rigtig flot og varmt solskinsvejr og i et meget smukt landskab. Floden slynger sig mellem høje klipper og flade arealer. 2 sluser. Den sidste i Regensburg havde bootsleuse. I papirerne står der, at laveste reguleringsvandstand i undervandet er 120 cm. Jeg spurgte derfor over radioen om der i dag var vand nok til os med 150cm dybgang. Han svarede noget med ”Sie dürfen” og så sagde han en masse på bayersk, som jeg ikke forstod. Jeg bad ham gentage, og han gentog sit kaudervælsk. Jeg tog det for et ja og sejlede i den lille sluse. Det gik fint. Vi kom ned, og ved den lille bro hvor Knud stod på igen (han havde betjent slusen) viste en vandstandsmåler 160 cm. Vi sejlede 10 m frem, og så stod vi fast. Rigtig fast. Jeg kaldte slusen og forklarede situationen, og så fik jeg et møgfald, for de havde jo sagt, at vi ikke skulle sejle den vej. Han havde afsluttet sit kaudervælsk med et ”nicht”. Jeg spurgte om de kunne hjælpe. Ja, måske sidst på eftermiddagen eller i morgen. Så måtte jeg ud at svømme for at fastgøre et par liner bagud, og så kunne vi ved hjælp af spilkopperne og motoren selv komme fri igen. Vi vendte skuden og sejlede tilbage gennem slusen. Her kaldte jeg slusevagten og fortalte, vi var kommet fri og var på vej over til det store kammer. Så fik jeg et møgfald, fordi vi ikke var blevet liggende, så de kunne komme og hjælpe. Vi kom igennem og måtte så sejle en omvej på 6 km for at komme til marinaen. Da vi lå nedenfor den lille sluse var vi 500 m fra den.
Nu ligger vi godt i Regensburg, og her bliver vi nogle dage, mens Jeppe afløser Knud som gast.
Onsdag d. 16.8.
Flot vejr fra morgenen og hele dagen.
Inden vi sejlede, skulle vi lige have vores beholdning af drikkevarer ( læs øl ) suppleret. Beholdningen fra Eltmann var næsten væk. Vi gik derfor til en Getränkebutik ( drikkevarer sælges i specielle drikkevarebutikker ). Vi ledte forgæves efter øl i 33 cl flasker. De havde kun øl i 50 cl flasker. Vi spurgte butiksindehaveren og fik svaret: ”Mine herrer, I er i Bayern”.
Vi sejlede de sidste 20 km ud ad Main – Donau kanalen. (1 sportboot-sluse). Rigtig flot landskab med klipper og høje trædækkede bakker med nogle store borge på toppen.
Og så ved 171 km mærket blev det til 2411 km mærket på Donau. Vi skulle dog ikke længere end til 2410 km, til marina Saal. Her kan man få diesel. Det har vi ikke kunnet længe, så beholdningen var i bund. Og så har de en af tysklands store bådforhandlere og udstyrsforretninger. Vi skulle bruge lidt småting, bl.a. en CO2-patron til den ene redningsvest, til erstatning for den patron vi kom til at udløse ved en fejltagelse. Det har de ikke. De sælger ikke redningsveste med selvudløsere. Ingen køber dem. Sælger de endelig én, er den én med polystyrolfyld. Og så er det mest til børn. Eller hunde. Vi har heller ikke set en eneste tysker med redningsvest på i sluserne. Vi har nok virket lidt latterlige på dem.
Om eftermiddagen lånte vi et par cykler og cyklede en tur til den nærliggende by Saal.
Resten af dagen har vi slappet af i sol og 25 graders varme.
Hen under aften kom en lastbil med en sejlbåd bagpå ind i havnen., hvor båden blev læsset af. Det er en canadier, der for 8 år siden sejlede hjemmefra Vancouver i sin 25 fods sejlbåd. Han sejlede ned langs Amerikas vestkyst, over Stillehavet, Det Indiske Ocean, og op gennem Middelhavet til Istanbul. Der satte han båden på en bil og kørte den til Wien, hvorfra det var meningen at sejle ad Donau, Main og Rhinen til Holland. Nu sejler han sammen med en mand fra Tyrkiet, og de har ligget et stykke tid i Wien og kæmpet forgæves med strømmen for at komme længere op ad floden. Det har de opgivet, og har så valgt at få båden kørt herop, så de kan komme videre. Jeg spurgte ham om han havde været undervejs hele tiden. ”Åh, ja”, svarede han. ”You know. Man kommer til et sted, man kan lide at være. Så bliver man der et år eller 6 måneder eller lignende, og så sejler man videre”. Han har en aftale om at mødes med nogle venner i Paris næste sommer.
Tirsdag d.15.8.
Regn og tunge skyer fra morgenen, så det blev midt på formiddagen inden vi startede. Turen i kanalen har hidtil været med flot udsigt over de lavere liggende områder. Nu er vi kommet ind i en strækning, hvor kanalen er bygget i et tidligere flodleje, så nu ligner det en rigtig flod med høje bakker og klipper bevokset med træer langs siderne. 2 sluser i dag. En almindelig og en bootsleuse.
Bootsleusen måler 20 x 4 m og kan tage både med dybgang til 1,60m, så der kan vi være med. Der er høflig selvbetjening i de sluser. Og det går hurtigt.
Vi sejlede til Riedenburg, En lille kurby her i Altmühl – dalen. Her er et oceanmuseum, et klingende museum, et bondehusmuseum og et krystalmuseum. Dette sidste kan bl.a. fremvise verdens største bjergkrystal. Den måler 2 x 3 m og vejer 7,8 tons. Desuden ”gør” de meget i fremvisning af forskellige bjergarter og diamanter. Slebne forstås. Og salg af smykker med stenene. Ved siden af krystalmuseet ligger et Fasslwirtschaft. En form for værtshus hvor en del af bordene og bænkene er indrettet i gamle øl- og vinfade. De reklamerer med, at de har 42 forskellige slags øl fra hele verden. 10 forskellige slags vin fra forskellige bær, kaffe, the, kager og mad fra det varme køkken. De havde ingen dansk øl. Så vi smagte en enkelt af de lokale (dem havde de alle sammen).
Aftenen sluttede med fantastisk flot vejr, lunt og med blå himmel.
Mandag d. 14.8.
Start 0830 på en lang dag. 63 km og 7 sluser. I første sluse måtte vi igen slippe fra væggen, men kom godt ind igen. I næste sluse var der svømmepullerter. De var bare ude af drift. Vi klarede de 19,5m op uden problemer. Næste sluse var der svømmepullerter. Foran os lå en stor turistbåd. Han lavede så mange strømhvirvler ved sin manøvrering, at vi ikke fangede pullerten i første forsøg, og så lå vi pludselig på tværs i slusen. Vi kom på plads, og så var der ingen problemer. Øvrige sluser var med svømmepullerter, og så er det noget lettere. Men de høje sluser er ingen selvfølgelighed. De kræver stor opmærksomhed og en del kræfter.
Kl. 1530 passerede vi det monument, der markerer det ”Det europæiske Vandskel”. Det siges at alt vand nord herfor løber mod nord, og at alt vand syd for løber mod syd. Vi var da 406 m over havet.
Og GPS’en viste, at vi havde sejlet 1085 sømil, siden vi tog hjemmefra. Samtlige sluser vi har passeret siden Rhinen, er det gået opad. De sidste 2 sluser i dag gik det nedad, og i de sluser vi møder fremover, går det også nedad. Vi fandt ud af, at slusning nedad er noget lettere end opad.
Kl. 1900 var vi fremme efter en lang dag, hvor solen heldigvis skinne på os det meste af dagen.
Marinaen var velvalgt ( den første siden starten ) For der lå en restaurant for enden, så vi behøvede kun gå 300 m for at få en dejlig middag.
Søndag d.13.8.
Marinaen i Nürnberg, der ejes af klubben 1.MYC Nürnberg, er stor med plads til mange både.
Ved siden af os ligger en båd fra Budapest med masten lagt ned. Den sejles af 1 mand, og han er på vej fra Budapest til Berlin. Der vil han overvintre, og så vil han op og sejle i den svenske skærgård næste år.
Ved broen overfor os ligger en båd fra Wales med masten lagt ned. Der er kun 1 mand ombord nu.
Hans makker og medsejler er rejst hjem i fredags. De var på vej til Donau og Sortehavet, da medsejlerens kone bad ham komme hjem. Nu lægger ejeren båden op her i Nürnberg, og kommer så tilbage næste forår for at fortsætte turen. Så han går og afrigger båden.
Nürnberg er en by, der bestemt er værd at besøge. Jeg var inde og kigge på bycentret lørdag eftermiddag. Selvom meget blev ødelagt under krigen, er der stadig mange gamle og smukke bygninger, kirker mv. bevaret. Og rundt om og imellem er der så opbygget en ny bykerne (Altstadt). Med mange fodgængerområder flot udsmykket med store skulpturer og springvand. Og et mylder af
mennesker, der skaber indtrykket af en levende by
Og så fik vi prøvet den lokale specialitet ” 3 im Weckla”. Det er 3 stk. Nürnberg bratwurst lagt i et brötchen. En Nürnberg bratwurst er ca. 8 – 10 cm lang, og så tyk som en tommelfinger. Smager godt.
Jeg var af sted igen søndag. Forbi legetøjsmuseet, et stort 4 etagers kompleks. Forbi Albrecht- Dürer-huset og op til det gamle slot og borg Kaiserburg. Det er stort. Meget stort. Ligger på et lille sandstensbjerg i udkanten af Altstadt og har derfra udsigt over hele byen og omegnen. Og meget velbevaret. Oprindeligt bygget som en borg for at kunne forsvare sig med 8 – 10 m høje og 3 – 4 m tykke mure omkring. Og med flere rækker fremskudte forsvarsværker (ringmure) omkring borgen. I borggraven mellem et par af disse ringmure er der i denne weekend arrangeret stor ridderspil. Rigtig mange mennesker klædt ud i middelalderdragter bor og arbejder der i et par dage. Laver mad, øl, vin, syder salt, laver tøj, våben osv.. Arrangerer konkurrencer i gamle færdigheder såsom bueskydning, brændekløvning mv.. Selvfølgelig kan der købes mange ting. Der er både til børn og voksne. Og der er en ridderturnering med riddere til hest og til fods, der udkæmper drabelige kampe. Stort anlagt og meget festligt.
posted by Kaj Nordahl at 1:25 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home