Indlæst d. 28.4
Fredag d. 27.4.
Det er godt nok koldt om natten her. Højst 6-7 grader. Det giver en anden overnatning end på luksushotellet.
Kranen skulle komme kl. 9, men kom først kl. 11. Som forklaring fik jeg at vide, at han kom fra en by 50 km væk, så han havde lang vej at køre.
Og så gik kranen i gang med at sætte både i vandet. Det er store både nogle af dem. Op til 15 ts. vejer de. Så kranen nåede at ødelægge en del af den nystøbte betonplads med sine støtteben. Vi blev søsat som nr. 7 af 9 både. Dejligt – dejligt at være på søen igen. Og så kom det spændende: Hvordan fungerede motoren. Efter en smule trevenhed startede motoren, den gik fint, og så kom den store prøve: Kunne den stoppe med den nye kontakt? Det kunne den. Hurra, vi har en fejlfri motor igen.
Vejret har været meget fint med sol og megen varme hele dagen, så nu bliver det en prøve om natten bliver lige så kold som sidst.
Torsdag d. 26.4.
Vi var fra morgenen klar til at blive kranet, og samtidig gik vi i gang med den indvendige rengøring, for nu er vi flyttet ned på båden. Kl. 9 kom kranen, og kl. 0930 kørte den igen, for den var for lille (25 ts.), og mindre end der var bestilt ( 40 ts.). Vi fik at vide at den større kran ville komme senere på dagen, eller måske først i morgen. Og der stod så 8 – 9 bådejere (eller deres hyrede folk) med en lang næse. Vi fortsatte med at rengøre båden indvendig og med at gøre masten klar. Der kom ingen kran den dag. Midt på eftermiddagen begyndte tyrkeren at stille en grill an. Han havde fået fat i en liter små sild ( 5-6 cm) og dem begyndte han at saltgrille. Salt på en varm jernplade, små sild drysset hen over, og 3 minutter efter har du lækre saltsild. Vi blev inviteret over at spise med. Det var meget velsmagende. Salt giver tørst, så vi fik også lidt ad den lokale brændevin til. Den smagte også godt. Lidt a la slivovic.
Efter en lang arbejdsdag kunne vi så gå til køjs på båden, selvom den stadig stod på land.
Onsdag d. 25.4.
Jeg fik tidligt på dagen at vide, at der i morgen torsdag kommer en kran til marinaen for at sætte nogle af de andre både i vandet. Så fik vi ekstra travlt, for vi vil også i vandet i morgen. Vi fik hele båden klargjort udvendig med polish, voks og bundmaling, så den nu er klar til ar komme i vandet. Og så oplevede vi igen den hjælpsomhed som er så udbredt blandt sejlere. Da vi begyndte med en klud og polish, kom en tyrker, der arbejder på at klargøre en af de andre både, hen til os og sagde :”no, no, no”. Et øjeblik efter kom han med en poleremaskine, som vi kunne låne. Da han så hvordan vi stod og balancerede på nogle meget simple træbukke, tog ham mig i armen og trak mig hen til en stor stilladsbuk: ”værsgo, brug den”.
Vi havde bestilt en ekstra overnatning på hotellet, og det var vi glade for, da vi godt trætte efter en lang arbejdsdag kunne gå op og slappe af i luksusværelset.
Tirsdag d. 24.4.
Da vi kom op på hotelværelset i aftes, opdagede jeg, at det var sat en mærkeseddel på min ”kuffert”, hvor der stod ”Bagagen har været åbnet for sikkerhedscheck. Prag”. Det undrede mig ikke, når jeg tænkte på de reservedele, jeg medbragte til båden. Jeg var derfor spændt på at se, om der manglede noget. Det gjorde der. En tandbørste og en tube tandpasta var fjernet fra tasken. Alle de mystisk udseende dele var der heldigvis stadig.
I dag startede vi på klargøringen af båden. Der blev vasket og skrubbet. Alle udvendige overflader. Og den nye kontakt til motoren blev isat. Så nu er det med spænding vi ser frem til at starte ( og stoppe) motoren.
Mandag d. 23. 4.
Så kom vi af sted. Fra Nyborg kl.0538 . Tog til Kastrup. Fly til Prag og derfra videre til Bukarest.
Helt efter planen. Og så begyndte det sjove. Da vi kommer ud fra det spærrede område i lufthavnen, bliver vi straks tiltalt af en person, der spørger om vi har brug for en taxa. Det har vi. Han overtager så vores bagagevogn og siger: ”Følg mig ”. Vi føres gennem bygningen, elevator op og elevator ned, ud i en P-kælder hvor hans taxa holder. Han spørger hvor vi skal hen. ”Til banegården – vi skal til Constanta”. Fint – sid ind. Jeg spørger om pris, men han siger han har taxameter. Han fortæller samtidig at det plejer at koste 22 – 25 euro. Jeg spørger om han ved hvilken banegård vi skal til. Ja, banegård –or. På grund af støj hører jeg ikke præcis hvad han siger, men mener at høre, at han siger”obor” Fint. Vi kører af sted, og undervejs tilbyder han at køre os til Constanta. Nej tak. Jeg kan godt se at han ikke følger den vej vi kørte ad sidste år, men trafikken var meget tæt, og han kendte måske en snildere vej. Pludselig standsede han ved en stor bygning. ”Så er vi der”, sagde han. ”Nej”, sagde jeg. Det viste sig så, at han havde kørt os til banegård ”Nord”, hvorfra der også kører tog til Constanta. Ok. Da vi stiger ud af taxaen bliver vi omringet af 3-4 mænd, den ene er drager, der straks begynder at læsse vores bagage op på sin lille vogn, mens vi afregner med chaufføren. ( Prisen holdt. Det blev ca. 24 euro). Vi går ind for at købe togbilletter. Bagagen følger med. Det viser sig at der ikke går tog til Constanta før kl. godt 1900. Fra Obor kørte der et kl. 1700. Shit. Så er vi først fremme over midnat. Vi køber billetter og sætter os ind ved perronen for at få en øl, mens vi venter. Bagagen læsses af den lille vogn, og drageren går, men siger han vil komme tilbage. 5 minutter efter står en mand og tilbyder os, at vi kan blive kørt til Constanta for 150 ron. Det svarer til 330,- kr. for en tur på 225 km. ”Det tager 3 timer, så er i fremme inden kl. 2000” siger han. ”Jamen vi har lige købt togbilletter for 79 ron” sagde vi. ”Dem kan I sælge igen” lød svaret. Ok. Jørgen gik sammen med manden tilbage til billetlugen. Inden han nåede helt derhen kom yderligere en mand til, som begyndte at prange med Jørgen om tilbagekøbsprisen på billetterne. Jørgen fik 60 ron og kom tilbage, og nu stod drageren der også pludselig. Han begyndte at læsse bagagen på sin vogn igen. Han vidste allerede, at vi skulle køre med taxa til Constanta. Ud til taxaen ( der var en alm. privat bil) hvor vi fik læsset bagagen i bilen og betalt chaufføren på forhånd. Så gik drageren amok. Han ville have 1oo ron for hans ulejlighed.” Nej”, sagde jeg: ”du kan få 5”. Så kom vi af sted. Turen gik gennem et smukt landskab og mange meget fattige byer, og kl. 2000 var vi fremme ved hotellet. En begivenhedsrig dag, hvor vi virkelig oplevede at vi kom lidt på hælene fordi vi var lidt ”rustne” efter lang tids ophold i det beskyttede Danmark.
Det er godt nok koldt om natten her. Højst 6-7 grader. Det giver en anden overnatning end på luksushotellet.
Kranen skulle komme kl. 9, men kom først kl. 11. Som forklaring fik jeg at vide, at han kom fra en by 50 km væk, så han havde lang vej at køre.
Og så gik kranen i gang med at sætte både i vandet. Det er store både nogle af dem. Op til 15 ts. vejer de. Så kranen nåede at ødelægge en del af den nystøbte betonplads med sine støtteben. Vi blev søsat som nr. 7 af 9 både. Dejligt – dejligt at være på søen igen. Og så kom det spændende: Hvordan fungerede motoren. Efter en smule trevenhed startede motoren, den gik fint, og så kom den store prøve: Kunne den stoppe med den nye kontakt? Det kunne den. Hurra, vi har en fejlfri motor igen.
Vejret har været meget fint med sol og megen varme hele dagen, så nu bliver det en prøve om natten bliver lige så kold som sidst.
Torsdag d. 26.4.
Vi var fra morgenen klar til at blive kranet, og samtidig gik vi i gang med den indvendige rengøring, for nu er vi flyttet ned på båden. Kl. 9 kom kranen, og kl. 0930 kørte den igen, for den var for lille (25 ts.), og mindre end der var bestilt ( 40 ts.). Vi fik at vide at den større kran ville komme senere på dagen, eller måske først i morgen. Og der stod så 8 – 9 bådejere (eller deres hyrede folk) med en lang næse. Vi fortsatte med at rengøre båden indvendig og med at gøre masten klar. Der kom ingen kran den dag. Midt på eftermiddagen begyndte tyrkeren at stille en grill an. Han havde fået fat i en liter små sild ( 5-6 cm) og dem begyndte han at saltgrille. Salt på en varm jernplade, små sild drysset hen over, og 3 minutter efter har du lækre saltsild. Vi blev inviteret over at spise med. Det var meget velsmagende. Salt giver tørst, så vi fik også lidt ad den lokale brændevin til. Den smagte også godt. Lidt a la slivovic.
Efter en lang arbejdsdag kunne vi så gå til køjs på båden, selvom den stadig stod på land.
Onsdag d. 25.4.
Jeg fik tidligt på dagen at vide, at der i morgen torsdag kommer en kran til marinaen for at sætte nogle af de andre både i vandet. Så fik vi ekstra travlt, for vi vil også i vandet i morgen. Vi fik hele båden klargjort udvendig med polish, voks og bundmaling, så den nu er klar til ar komme i vandet. Og så oplevede vi igen den hjælpsomhed som er så udbredt blandt sejlere. Da vi begyndte med en klud og polish, kom en tyrker, der arbejder på at klargøre en af de andre både, hen til os og sagde :”no, no, no”. Et øjeblik efter kom han med en poleremaskine, som vi kunne låne. Da han så hvordan vi stod og balancerede på nogle meget simple træbukke, tog ham mig i armen og trak mig hen til en stor stilladsbuk: ”værsgo, brug den”.
Vi havde bestilt en ekstra overnatning på hotellet, og det var vi glade for, da vi godt trætte efter en lang arbejdsdag kunne gå op og slappe af i luksusværelset.
Tirsdag d. 24.4.
Da vi kom op på hotelværelset i aftes, opdagede jeg, at det var sat en mærkeseddel på min ”kuffert”, hvor der stod ”Bagagen har været åbnet for sikkerhedscheck. Prag”. Det undrede mig ikke, når jeg tænkte på de reservedele, jeg medbragte til båden. Jeg var derfor spændt på at se, om der manglede noget. Det gjorde der. En tandbørste og en tube tandpasta var fjernet fra tasken. Alle de mystisk udseende dele var der heldigvis stadig.
I dag startede vi på klargøringen af båden. Der blev vasket og skrubbet. Alle udvendige overflader. Og den nye kontakt til motoren blev isat. Så nu er det med spænding vi ser frem til at starte ( og stoppe) motoren.
Mandag d. 23. 4.
Så kom vi af sted. Fra Nyborg kl.0538 . Tog til Kastrup. Fly til Prag og derfra videre til Bukarest.
Helt efter planen. Og så begyndte det sjove. Da vi kommer ud fra det spærrede område i lufthavnen, bliver vi straks tiltalt af en person, der spørger om vi har brug for en taxa. Det har vi. Han overtager så vores bagagevogn og siger: ”Følg mig ”. Vi føres gennem bygningen, elevator op og elevator ned, ud i en P-kælder hvor hans taxa holder. Han spørger hvor vi skal hen. ”Til banegården – vi skal til Constanta”. Fint – sid ind. Jeg spørger om pris, men han siger han har taxameter. Han fortæller samtidig at det plejer at koste 22 – 25 euro. Jeg spørger om han ved hvilken banegård vi skal til. Ja, banegård –or. På grund af støj hører jeg ikke præcis hvad han siger, men mener at høre, at han siger”obor” Fint. Vi kører af sted, og undervejs tilbyder han at køre os til Constanta. Nej tak. Jeg kan godt se at han ikke følger den vej vi kørte ad sidste år, men trafikken var meget tæt, og han kendte måske en snildere vej. Pludselig standsede han ved en stor bygning. ”Så er vi der”, sagde han. ”Nej”, sagde jeg. Det viste sig så, at han havde kørt os til banegård ”Nord”, hvorfra der også kører tog til Constanta. Ok. Da vi stiger ud af taxaen bliver vi omringet af 3-4 mænd, den ene er drager, der straks begynder at læsse vores bagage op på sin lille vogn, mens vi afregner med chaufføren. ( Prisen holdt. Det blev ca. 24 euro). Vi går ind for at købe togbilletter. Bagagen følger med. Det viser sig at der ikke går tog til Constanta før kl. godt 1900. Fra Obor kørte der et kl. 1700. Shit. Så er vi først fremme over midnat. Vi køber billetter og sætter os ind ved perronen for at få en øl, mens vi venter. Bagagen læsses af den lille vogn, og drageren går, men siger han vil komme tilbage. 5 minutter efter står en mand og tilbyder os, at vi kan blive kørt til Constanta for 150 ron. Det svarer til 330,- kr. for en tur på 225 km. ”Det tager 3 timer, så er i fremme inden kl. 2000” siger han. ”Jamen vi har lige købt togbilletter for 79 ron” sagde vi. ”Dem kan I sælge igen” lød svaret. Ok. Jørgen gik sammen med manden tilbage til billetlugen. Inden han nåede helt derhen kom yderligere en mand til, som begyndte at prange med Jørgen om tilbagekøbsprisen på billetterne. Jørgen fik 60 ron og kom tilbage, og nu stod drageren der også pludselig. Han begyndte at læsse bagagen på sin vogn igen. Han vidste allerede, at vi skulle køre med taxa til Constanta. Ud til taxaen ( der var en alm. privat bil) hvor vi fik læsset bagagen i bilen og betalt chaufføren på forhånd. Så gik drageren amok. Han ville have 1oo ron for hans ulejlighed.” Nej”, sagde jeg: ”du kan få 5”. Så kom vi af sted. Turen gik gennem et smukt landskab og mange meget fattige byer, og kl. 2000 var vi fremme ved hotellet. En begivenhedsrig dag, hvor vi virkelig oplevede at vi kom lidt på hælene fordi vi var lidt ”rustne” efter lang tids ophold i det beskyttede Danmark.
posted by Kaj Nordahl at 9:29 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home