indlagt d. 9.9
Fredag d. 8.9.
Budapest er en meget stor og flot by. Det er også en by med masser af historie. Flere bygninger og områder er på FN’s verdensarveliste. Her er masser at se, og masser af turister.
Jeg var pludselig blevet betænkelig med, om vi skal have visum for at komme ind i Serbien. Derfor startede vi dagen med at tage ind til den danske ambassade for at spørge dem til råds. Vi blev fint modtaget og godt hjulpet. De kontaktede den serbiske ambassade og fik at vide, at det ikke kræves at vi har visum. Så det jeg havde fået at vide hjemmefra, var altså godt nok. Fin service.
Så skulle vi finde det hotel, hvor Jeppe og hans datter flytter ind på mandag. Det var svært. Gadenavnet forekommer nok 10 forskellige steder i byen. Efterhånden fik vi det dog indkredset, og vi fandt hotellet, som ligger meget centralt.
Nu mangler vi bare at finde et sted hvor de sælger bådudstyr. Vi mangler nogle gæsteflag. Det troede jeg var lettere at få fat på her end hjemme i Nyborg. For hvilken dansk forretning med bådudstyr ligger lige inde med flag for Kroatien, Serbien, Montenegro, Bulgarien eller Tyrkiet.
Marinaen her sælger ikke udstyr og personalet ved tilsyneladende ikke, hvor det sælges. Vi søger stadig.
Torsdag d. 7.9.
I dag sejlede vi til Budapest. En meget smuk tur først gennem et bakket og bjergholdigt område, senere blev det atter fladland omkring floden. Sol, 25 graders varme og nul vind.
Jeg havde fra en ung ungarer, jeg mødte i Nürnberg, fået at vide hvor marinaen ligger, og hvordan man sejler sikkert ind i havnen. Der er nemlig tilbøjelighed til revledannelse foran indsejlingen. Jeg fulgte hans anvisning, og 15 m fra gæstebroen gik vi på grund. Vi prajede marinaen, en båd kom ud og trak os fri, og så kunne vi sejle ind i selve marinaen fra modsatte side af det anviste. Det er for tiden slet ikke muligt for sejlbåde at sejle ind til gæstebroen!! Sæsonen er vist ved at være forbi.
Marinaen ligger som en meget lang bro midt i et havnebassin. Vi ligger helt ude i den fjerneste ende. Så undgår vi det meste af støjen fra en vejbro, der går over havnebassinet henne i den første ende. Med sporvognstrafik. Til gengæld har vi fornøjelsen af et diskotek i nærheden, der starter kl. 22 og slutter kl. 0400. Det siger dunk – dunk – dunk – dunk hele natten.
Onsdag d. 6.9.
Domkirken i Esztergom har været den mest betydningsfulde kirke i Ungarn. Her residerede ærkebiskoppen, og her blev de kongelige regenter kronet. Det var også her kardinal Mindszenty residerede. Kirken er bygget som et stort kors, og hvor de fire arme samles er der bygget en meget høj kuppel ovenpå. Kirken er bygget på en høj, er selv høj og dertil kommer den meget høje kuppel, så den kan ses på meget lang afstand. Vi så på kirken, og dens skatkammer. Dets indhold af guld og sølv, af messehagler og liturgiske redskaber er imponerende. Der stod relikvier af tidligere biskopper en masse. Sådan en relikvie ligner en stor pokal (guld), hvori der er indsat en knogle ( f.eks. en stump lårben, skulderblad, tænder ) fra den biskop, der hædres. Lidt makabert synes jeg. Man kunne komme helt op til toppen af kuplen, og gå rundt udvendigt om den. Det gjorde vi. Ca. 400 trin op, en tur rundt om kuplen ( udsigten var meget flot i det klare solskin ) og så ca. 400 trin ned igen. Imponerende flot er kirken.
Esztergom er en temmelig nedslidt by. Man er dog begyndt at renovere bl.a. byens torv med ny marmorbelægning. Og så kører der gamle Ladaer rundt i byen. Jeg havde glemt, hvor meget de stinker.
Her er mange myg. De lokale siger, at myggene kun stikker et par timer om dagen. Jeg mener, myggene har et andet urinstinkt. De stikker tidligt og silde. De lokale siger også at myggene kun er der i en periode af 3 uger. Hvad hjælper det mig? Jeg er her bare i to dage.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home