indlagt d 5.5

Fredag d. 4.5.
I dag ville vi videre til Nesebar ( udtales med tryk på 2. stavelse).
Det er en tur på godt 40 mil så vi var oppe kl. 0630, og 0720 sejlede vi ud af havnen. Aftenen før havde vi sikret at dieseltanken var fyldt ved at hælde over fra de 2 cannistre ( Man har ikke bunkerbåde i Varna). Da vi kom ca. 1 mil udenfor havnen, gik motoren pludseligt i stå. Ingen hosten og hakken – bare slut. Jeg prøvede at starte motoren – nej. Jeg tjekkede sikring – ok. Så satte vi genuaen og sejlede stille ind i havnen igen på vores ”gamle” plads. Jeg fik fat i havnemesteren hr. Krister og bad om hans hjælp. ” Jeg har ikke forstand på motorer”, sagde han : ”Men kom med”. Han gik over til en lodsbåd der lå ved den næste kaj, og snakkede lidt med dem. Så kom han tilbage: ”Nej de har ikke tid til at hjælpe i dag, men gå tilbage til båden og vent, jeg har en anden god ven, jeg kan spørge.” 5 minutter efter kom en tynd, energisk ca. 50 årig mand og spurgte, om vi havde problemer med motoren. Ja. Han gik straks i gang med at kigge på motoren, men efter 5 minutter sagde han at han desværre skulle køre til Sofia, men at en af hans venner ville komme og hjælpe. Lidt efter kom en ny mand og gik i gang med motoren. Han spurgte en del og tjekkede en del og så gik han i gang. Klokken var da ca.0900. Først elsystemet – ok. Så dieselen startende fra tanken. Av,av. Der var en del vand og snavs i tankens sump. Og jeg havde lige tømt sumpen i Eforie. Det måtte komme fra cannistrene. Vi tjekkede bundsjatterne, og der var meget snavs i. Så gik han ( Ivan hedder han) i gang med brændstoffiltrene. Af med dem og ind til byen og købe nye. Ny diesel i canistrene, så vi havde noget godt at starte motoren med. Motoren ville ikke starte. Så tjekkede han forvarmerne (ok) og dyserne. De var helt groet til i snavs. Så dyserne blev skilt, renset og samlet. Nu skulle det virke Kl. 1800 fik vi (Ivan) gang i motoren igen. Stor jubel. Jeg havde i løbet af dagen fortalt Ivan, at jeg havde et problem, fordi der kom vand på motoren, og jeg kunne ikke finde nogen utæthed på kølevandsslangerne. Det problem havde jeg også på Donau, men efter at vi var kommet ud i Sortehavet kunne jeg se, at der udkrystalliseredes salt fra vandet. Så
Det måtte være søvand. Da vi havde fået motoren startet sagde Ivan til mig: ”Jeg kan godt fortælle dig, hvor det vand kommer fra. Kom og se.” Der sad et ca. 1 cm tykt rør, der endte frit over motoren, og der løb lige så stille vand ud af røret. Hvor kom det rør fra? Vi fulgte det tilbage, og det sat tilsluttet udstødningen lige ved hækken. Så kølevandet i udstødningen kunne altså løbe tilbage i det rør. Røret må være en rest fra en tidligere motor i båden. Hvad dens funktion har været ved jeg ikke. Det får jeg nok at vide ved Niels J en dag. Nu er røret proppet til.
Det blev en lang historie, men jeg skriver den for at fortælle om risikoen ved dårlig diesel, cannistre og hæverter uden filtre. Og det med røret for at understrege hvor vigtigt det er at få alt gammelt fjernet og afproppet, når man skifter noget ud i sin båd.
Ivan fortalte for øvrigt, at han var maskiningeniør og maskinmester på en 25 m luksusyacht ”Will see” indregistreret i Maderia der lå i marinaen.

Torsdag d. 3.5.
I dag har vi set på Varna. Det er er dejlig rar by, hvor man er langt fremme med at sætte gamle huse i stand. Det er en meget grøn by, med store fodgængerområder. Vi så katedralen, besøgte basaren, så ruinerne af den gamle romerske badeanstalt og Kopernikus´s planetatium. Vi så ikke nærmere på det store skrummel af et monument, der i kommunisttiden er rejst til minde om venskabet mellem det bulgarske og det russiske folk. Det ligger i udkanten af byen og er svært at komme til.
Varna er en rar og venlig by, der er et besøg værd.
Bulgarerne er kendt for at have den vane, at de nikker, når de siger nej, og de ryster på hovedet, når de siger ja. Det oplevede vi flere gange, bl.a. når vi spurgte om vej, og det virker lidt underligt.
Til aften var vi ude at spise på en 2-stjernet georgisk restaurant. 2 retter lækker og veltillavet mad + en halv liter fadøl koster 40,00 kr. der er billigt i Bulgarien

Onsdag d. 2.5.
Efter morgenmaden gik vi op i byen. Det var stadig meget blæsende, men tørvejr.
Byen ligger op ad en skråning, så det var noget af en klatretur.
Der er meget stor byggeaktivitet rundt om i byen. Turistsæsonen forberedes. Byen ser ud il at være ret velstående, men der er ingen særlige attraktioner.
Vi fandt en netcafe med mange tv-skærme og en stor oltidsudgravning af et gravsted midt i lokalet. Den var vist ikke ægte. Efter indlæg af dagbog og kontrol af vejrmeldinger ( vinden var kl. 0900 målt til 12 m / sek. og temperaturen til 7 grader C) gik vi tilbage til båden.
Vinden var nu løjet så meget af, at vi besluttede os for at sejle. Afsted mod Varna.
Vinden kom fra NV, men bølgerne, der var ca. en meter høje kom fra NØ. Mærkeligt at sejle i.
Vi sejlede 18 mil langs kysten, hvor der hele vejen lå store turisthoteller i strandkanten. I hundredevis. Vi passerede bl.a. den berømte kyst ”Golden Sands” hvor hotellerne stod i klynge.
Vel fremme i Varna blev vi modtaget meget venligt af havnemesteren. Og nu viste det sig at papirnusseriet i Balchik virkede. Vi viste de papirer vi fik deroppe, og så var der ingen problemer. Så da tolderne kom for at kontrollere os ( de begyndte ret brysk), var der havnemesteren , der bad dem køre igen. De var ikke helt tilfredse med det, men det virkede.