İndlagt 26.5.
Fredag d. 25.5.
Vi startede ret tidligt, ca. 0730, og sejlede den første halvdel af turen gennem Dardanellerne. Farvandet er ikke bredere end mellem Fyn og Langeland. Det var en meget smuk tur i stille, varmt vejr. Kort før Canakkale ( tryk på 2. stavelse) sejlede en færge ud fra bredden på min styrbords side. Han skulle over til Canakkale. Jeg havde så ubetinget vigepligten, men færgen standsede helt op, drejede lidt, og sejlede først videre, da jeg havde passeret ham. Flink færgemand. Jeg nægter at tro, at den supertanker i 200.000 tons klassen, der passerede samtidigt, havde nogen indflydelse på færgemandens optræden.
Vi var fremme ved Canakkale ved middagstid, og lagde til i den nye marina. De har det hele og alt er nyt og moderne her. Også prisen. De skal have 200,00 kr. for en nat. Det er 60,00 kr. mere end det flotte og mondæne Ataköy.
Byen har 48000 indbyggere og er kendt for sin keramik. Den er meget turistpræget. Det er herfra, man tager ud til det nærliggende Troja.
Torsdag d. 24 . 5.
Jeg blev første gang vækket kl. 0500, da fiskerbåden foran med stor larm startede motoren for at sejle ud. Lidt senere lagde en anden båd til. Han lossede nattens fangst i en lastbil, der kom kørende til, og så forsvandt de både bil og båd igen. Sådan skete det flere gange i løbet af de næste par timer. Da vi stod op ved syvtiden, var den oprindelige båd tilbage. Folkene fra båden, og måske også fra et par af de andre både i havnen, var ved at tænde op i en grill for at grille fisk. Da de fik øje på os, vinkede de os over og tilbød fisk og brød. Det var grillede sardeller, og de smagte rigtig godt. De blev lagt hele på grillen, og når man spiser dem, piller man lige skindet af, så kan man tage det lækre kød lige fra benet.
Efter en kort handletur i byen sejlede vi videre til Gelibolu ( tidligere Galipoli). Indsejlingen til fiskerhavnen her er meget smal, og når man så kommer ind i havnebassinet, er man havnet lige i byens centrum. Et lille torv ligger ved siden af havnen og det hele er omgivet af restauranter. Som nabo til indsejlingen ligger på udvendig side nogle færgelejer, hvorfra der hele tiden sejles biler og passagerer over til den anden side af strædet. Det er med til at give en masse trafik hen over torvepladsen.
På torvet står en buste af den berømte ottomanske sultan Piri Reis, der er født her i byen. Han var, foruden sultan, søfarer, kartograf og videnskabsmand. Han er den første, der har tegnet pålidelige søkort over Middelhavet. Også adgangen til alle havnene har han tegnet, så han kan betegnes som havnelodsens fader. Han har også tegnet troværdige kort over verdenshavene. Bl.a. et kort over Atlanterhavet, med den amerikanske østkyst indtegnet. Han levede i 1470-1554. Hvornår er det nu lige, man siger, Christoffer Columbus opdagede Amerika?
Ellers er Gelibolu mest kendt for alle de krige, der i årtusinder har været kæmpet her på Dardanellerstrædets smalleste sted, for at kontrollere indsejlingen til Sortehavet. Xerxes, Aleksander den Store, spartanerne. Alle har været her. Sidst var det omkring den første verdenskrig. Briterne og franskmændene ville sætte sig på strædet. Tyrkerne kæmpede imod. Atatürk var hærfører for tyrkerne, og til sidst fik han smidt angriberne ud. I dag står der en monument til minde om de 500.000, der omkom i den krig. De ligger alle begravet på kirkegården ved siden af.
Vores telefon med tyrkisk telefonnummer er pludselig gået i udu. Vi gik derfor til en forhandler og spurgte, hvad der er galt. Vi fik at vide, at når man køber chip og taletid i Tyrkiet, kan det kun bruges i 14 dage. Så bliver telefonen spærret i Tyrkiet. Køb af ny chip og taletid dur ikke. Det er telefonen, der er spærret. Så nu kan vi ikke ringes op på det tyrkiske nummer mere.
Onsdag d. 23. 5.
Det regnede en del om natten, men da vi stod op ved halv syv tiden, var det tørvejr igen. Vi ville hurtigt af sted for dagen tur var på 47 mil. I går sejlede vi 44 mil med gunstige forhold (vind og strøm) på 8,5 timer, så 9 timer var et godt gæt på sejltiden. Det var en flot sejltur. Kun lidt vind, mest imod, ingen bølger og smuk bakket natur langs kysten. Vi krydsede en stor bugt og var derfor i en periode langt fra land, men havde dog landkending hele vejen. Sarköy er en lille hyggelig by med en fiskerihavn, og vi var fremme ca. 1630. Vi fik anvist en plads langs kajen helt tæt foran en fiskerbåd, og en halv time senere kom en ny fiskerbåd og lagde til meget tæt foran os. Der var kun lige plads til ham. I løbet af aftenen sejlede fiskerbådene på skift og andre kom til. Vi var vist meget i vejen, men fiskerne hilste pænt.
Vi gik en tur op til byen, hvor det tydeligt ses, der er begyndt at komme en del turister, men byen har stadig bevaret noget af sit lokalpræg.
Vores nabo i Istanbul, ham med flaget, så vi ikke noget til.
Vi startede ret tidligt, ca. 0730, og sejlede den første halvdel af turen gennem Dardanellerne. Farvandet er ikke bredere end mellem Fyn og Langeland. Det var en meget smuk tur i stille, varmt vejr. Kort før Canakkale ( tryk på 2. stavelse) sejlede en færge ud fra bredden på min styrbords side. Han skulle over til Canakkale. Jeg havde så ubetinget vigepligten, men færgen standsede helt op, drejede lidt, og sejlede først videre, da jeg havde passeret ham. Flink færgemand. Jeg nægter at tro, at den supertanker i 200.000 tons klassen, der passerede samtidigt, havde nogen indflydelse på færgemandens optræden.
Vi var fremme ved Canakkale ved middagstid, og lagde til i den nye marina. De har det hele og alt er nyt og moderne her. Også prisen. De skal have 200,00 kr. for en nat. Det er 60,00 kr. mere end det flotte og mondæne Ataköy.
Byen har 48000 indbyggere og er kendt for sin keramik. Den er meget turistpræget. Det er herfra, man tager ud til det nærliggende Troja.
Torsdag d. 24 . 5.
Jeg blev første gang vækket kl. 0500, da fiskerbåden foran med stor larm startede motoren for at sejle ud. Lidt senere lagde en anden båd til. Han lossede nattens fangst i en lastbil, der kom kørende til, og så forsvandt de både bil og båd igen. Sådan skete det flere gange i løbet af de næste par timer. Da vi stod op ved syvtiden, var den oprindelige båd tilbage. Folkene fra båden, og måske også fra et par af de andre både i havnen, var ved at tænde op i en grill for at grille fisk. Da de fik øje på os, vinkede de os over og tilbød fisk og brød. Det var grillede sardeller, og de smagte rigtig godt. De blev lagt hele på grillen, og når man spiser dem, piller man lige skindet af, så kan man tage det lækre kød lige fra benet.
Efter en kort handletur i byen sejlede vi videre til Gelibolu ( tidligere Galipoli). Indsejlingen til fiskerhavnen her er meget smal, og når man så kommer ind i havnebassinet, er man havnet lige i byens centrum. Et lille torv ligger ved siden af havnen og det hele er omgivet af restauranter. Som nabo til indsejlingen ligger på udvendig side nogle færgelejer, hvorfra der hele tiden sejles biler og passagerer over til den anden side af strædet. Det er med til at give en masse trafik hen over torvepladsen.
På torvet står en buste af den berømte ottomanske sultan Piri Reis, der er født her i byen. Han var, foruden sultan, søfarer, kartograf og videnskabsmand. Han er den første, der har tegnet pålidelige søkort over Middelhavet. Også adgangen til alle havnene har han tegnet, så han kan betegnes som havnelodsens fader. Han har også tegnet troværdige kort over verdenshavene. Bl.a. et kort over Atlanterhavet, med den amerikanske østkyst indtegnet. Han levede i 1470-1554. Hvornår er det nu lige, man siger, Christoffer Columbus opdagede Amerika?
Ellers er Gelibolu mest kendt for alle de krige, der i årtusinder har været kæmpet her på Dardanellerstrædets smalleste sted, for at kontrollere indsejlingen til Sortehavet. Xerxes, Aleksander den Store, spartanerne. Alle har været her. Sidst var det omkring den første verdenskrig. Briterne og franskmændene ville sætte sig på strædet. Tyrkerne kæmpede imod. Atatürk var hærfører for tyrkerne, og til sidst fik han smidt angriberne ud. I dag står der en monument til minde om de 500.000, der omkom i den krig. De ligger alle begravet på kirkegården ved siden af.
Vores telefon med tyrkisk telefonnummer er pludselig gået i udu. Vi gik derfor til en forhandler og spurgte, hvad der er galt. Vi fik at vide, at når man køber chip og taletid i Tyrkiet, kan det kun bruges i 14 dage. Så bliver telefonen spærret i Tyrkiet. Køb af ny chip og taletid dur ikke. Det er telefonen, der er spærret. Så nu kan vi ikke ringes op på det tyrkiske nummer mere.
Onsdag d. 23. 5.
Det regnede en del om natten, men da vi stod op ved halv syv tiden, var det tørvejr igen. Vi ville hurtigt af sted for dagen tur var på 47 mil. I går sejlede vi 44 mil med gunstige forhold (vind og strøm) på 8,5 timer, så 9 timer var et godt gæt på sejltiden. Det var en flot sejltur. Kun lidt vind, mest imod, ingen bølger og smuk bakket natur langs kysten. Vi krydsede en stor bugt og var derfor i en periode langt fra land, men havde dog landkending hele vejen. Sarköy er en lille hyggelig by med en fiskerihavn, og vi var fremme ca. 1630. Vi fik anvist en plads langs kajen helt tæt foran en fiskerbåd, og en halv time senere kom en ny fiskerbåd og lagde til meget tæt foran os. Der var kun lige plads til ham. I løbet af aftenen sejlede fiskerbådene på skift og andre kom til. Vi var vist meget i vejen, men fiskerne hilste pænt.
Vi gik en tur op til byen, hvor det tydeligt ses, der er begyndt at komme en del turister, men byen har stadig bevaret noget af sit lokalpræg.
Vores nabo i Istanbul, ham med flaget, så vi ikke noget til.
posted by Kaj Nordahl at 4:36 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home