Monday, May 14, 2007

ındlagt 14.5

Mandag d. 14.5.
Op kvart i seks for Jørgen skal være i lufthavnen kl. 7. Det er underligt at sige farvel, efter vi har været sammen uafbrudt i 3 uger. Jeg fulgte med i lufthavnen for at være forberedt på at modtage Irene i morgen. Jeg så Jørgen forsvinde ind gennem sikkerhedskontrollen, fandt ankomsthallen og udgangen fra bagageudleveringen, så nu er jeg forberedt.
Tilbage i marinaen afleverede jeg mit vasketøj på vaskeriet. Det kan hentes igen kl. 14. Sådan.
Atakøy marina er en mondæn marina med plads til 700 både. Og der er næsten helt fyldt op. Mange af bådene er motorbåde. Store. 25 – 30 m lange. Her ligger både for flere milliarder. Herregud – en milliard er jo bare 50 både á 20 millioner. Dem er der mange af her.
Marinaen ligger på et lukket område med portvagt med bom for. Inde på området er der en stor receptionsbygning med lederkontorer og mødelokale, hvor vi har fri adgang til internet, stor bade- og toiletbygning, administrationsbygning, klubhus for marinaens yachtklub, flere restauranter i egne bygninger, stort fittnes-center med udendørs svømmepøl, tennisbaner, legeland for børn og selvfølgelig en stor centralt placeret p-plads.
Området overvåges konstant af sikkerhedsvagter i flot dress: Sorte bukser og trøje, hvid skjorte, sort slips, styrmandskasket med blank skygge og hvid puld. Der er stående, gående og kørende vagter.
Personalet, der sørger for vedligeholdelse af området har deres ”uniformer”. Og de er effektive. 2 gange er der brækket et stykke af et af brædderne (forskellige) i vores adgangsbro. Mindre end et døgn senere er brædtet skiftet.
Vi skal give 17 euro pr døgn her + strøm + vand. En større pris end vi hidtil har betalt på turen, men vi får også mere (luksus) for pengene.
Manden på nabobåden (tyrker) kom hen til mig og gjorde mig opmærksom på, at mit gæsteflag er forkert. ”Det er ikke det tyrkiske flag”, sagde han. ”Jamen jeg har lige købt det som nyt i Danmark”, indvendte jeg. ”Det er forkert. Det kan give problemer”, sagde han. Han viste mig nu, at halvmånen i det tyrkiske flag går mere end ¾ cirkel rundt og ligesom ”kniber” om stjernen. Månen i mit flag ligner billedet af en nymåne. Han lovede mig at købe et rigtigt flag til mig inde i byen i dag.
Jeg synes det er for ringe, at en virksomhed, der vil leve af bl.a. at producere og sælge gæsteflag til både, ikke undersøger ordentligt, hvordan flagene skal se ud. Ambassaderne vil sikkert gerne være behjælpelige.

Søndag d. 13.5.
I dag ville vi se lidt på den asiatiske side af byen. En katamaranfærge sejler flere gange dagligt derover fra en plads lige ved siden af marinaen, så på 20 min. var vi derovre. Gadebilledet var det samme som på den europæiske side. Vi syntes dog, at de fleste så noget yngre ud. Der ligger vist også et stort universitet der. Det var mors dag, og det havde kaldt ekstra mange blomsterhandlere på gaden. Hyggeligt at gå rundt i det myldrende folkeliv. Over middag tog vi tilbage til europasiden. Vi ville se lidt mere på basarerne og markederne. Det var søndag, så basarerne var lukkede, men handelslivet udenom florerede. Nu kunne gadesælgerne også stille boder op foran de lukkede butikkers vinduer. Der var masser af mennesker. Vi gik rundt og kiggede på det hele, og da jeg så ville købe et par engangsskrabere, opdagede jeg, at min pung var væk. Taget op af min højre bukselomme. Heldigvis kun med penge, for mine kort har jeg et andet sted. Men 800,00 kr. er stadig mange penge for en folkepensionist. Jeg går for en sikkerheds skyld næsten altid med hånden i lommen, men når man skal fotografere eller filme eller se på nogle varer, bruger man begge hænder. Man har nok også lullet sig ind i en falsk sikkerhed, efter man har gået rundt i den tætte folkemængde så længe. Jeg mindes en kvinde i burka, der puffede meget umotiveret til mig, netop som jeg filmede en gadesælger, der solgte igler, som han opbevarede i en stor plastikflaske. Måske tog hun mere end det gode billede fra mig?
Vi havde mistet lysten til at fortsætte inde i byen, derfor tog vi hjem til marinaen og bymiljøet her. Her er der også mange mennesker, men ikke på puffe- og maseniveau. Og vi fandt en god lille restaurant hvor vi kunne afskedsmiddag. Det er jo i morgen tidlig Jørgen flyver hjem.

Lørdag d. 12.5.
Vi var tidligt oppe, for i dag ville vi se flere af de bygværker, der er noget særligt for Istanbul.
Vi besøgte først Topkapi-paladset, bygværket, hvor de osmanniske herskere, sultanerne, residerede og regerede op til 1856. Bygget med 3 gårdspladser, hvor man hele tiden bevæger sig frem mod det område, hvor sultanen selv boede. Hele hofetaten og rigets regerings- og forvaltningscentrum omkring 5000 personer var til stadighed samlet her. Det er smukke blomstersmykkede og græsklædte gårde omgivet af lave 1- og 2-etagers bygninger, der har huset alt det for sultanen nødvendige, såsom, køkkener, våbenhuse, skatkamre og harem.
Videre til den blå moske, der er den eneste moske med 6 minareter, og som er byens hovedmoske og et af byens vartegn. Indvendig er den beklædt med fliser i overvejende blå farver. 4 søjler inde i bygningen bærer kuplen der har en diameter på 22 m og er 43 m høj. Det store, harmoniske rum får lys fra over 260 vinduer.
Vi fortsatte gennem byens travle gader til den store basar. Bygningerne dækker over mere end 200.000 m2 og omfatter mere end 4000 boder. Bygningerne er båret af søjler og buer og hvælvinger, der er smukt udsmykkede. Især den ældste dels hvælvinger og kupler opført med mursten i forbandt imponerede. Gaderne er opdelt efter de varer de sælger, så der er gader med tæpper, andre med guldsmykker, eller beklædning eller køkkenudstyr. Det er tilsyneladende pæne varer i god kvalitet, der sælges. Vi havde fået at vide, at man altid skal spørge og ”prutte” om prisen. Vi mente dog godt, vi kunne købe en kop espresso uden at spørge først. Det kostede os 22 kr. pr kop. De havde oven i købet en prisliste med prisen på, som de viste os, da vi brokkede os. Udenfor basaren koster det 8 kr. pr. kop.
Efter basaren fulgte vi en gade ned mod en af byens centrale pladser. Der var marked i hele gaden. Og det var her de lokale handlede. Vi tror at næsten alle Istanbuls 10 millioner indbyggere var samlet i den gade den dag. Der blev puffet og maset, det var vanskeligt at komme frem. De handlende faldbød råbende deres varer, og alle skulle overgå hinanden. Det var festligt.
Efter en kilometers puffen nåede vi frem til det ægyptiske marked, igen en bygning, der er indrettet til marked. Her er det især krydderier og søde sager, men også levnedsmidler og alm. brugsting der sælges. Udenfor sælges blomster, planter, frugt, grønsager, hundehvalpe, kattekillinger, kaniner, daggamle ænder og kyllinger, fugle mv..

0 Comments:

Post a Comment

<< Home