İndlagt 7.6.
Onsdag d. 6.6.
Flot vejr med sol og næsten ingen vind fra morgenstunden.
Lakmanden kom tidligt og ordnede de sidste ting, så nu er soklen til bomskødet klar.
Og så var det ellers bare at vente på termostaten. Vi fik at vide, at der normalt kommer pakkepost ved et-tiden, så indtil da ville der ikke ske noget. Jeg besluttede mig derfor for at skifte impellen, når der nu var så lang ventetid. Det har længe skullet gøres, men jeg har tøvet, fordi søvandspumpen sidder så utilgængeligt. Det blev da også lige så bøvlet, som jeg havde forudset. Flere andre ting måtte afmonteres, for at jeg kunne komme til, men efter 3 timers sveden og sværgen var impellen skiftet. Og så virkede den gamle slet ikke spor ødelagt. Nå, det er vist kun godt. Klokken 1300 var jeg oppe ved Yussuf. Han sagde nu , at termostaten ville komme kl. 1630. Kl. 1700 var jeg oppe ved Yussuf. Han fortalte nu, at termostaten var kommet til byen, men endnu ikke til marinaen. ”Gå ned og vent ved båden, så kommer vi derned”, sagde han. Kl. 1800 var jeg igen på vej op til Yussuf, da jeg mødte en mand, der kom gående med termostaten i hånden. Han ville hjælpe med at skifte termostaten, så han var sikker på, at det hele virkede. Han fortalte, at termostaten var sendt til hans forretning i Canakkale fra Istanbul i morges. Derefter var han kørt de ca. 175 km til os i Ayvalik. Han var kørt fra Canakkale under et tordenvejr, der havde givet op til 30 – 40 cm vand i gaderne, og hagl på størrelse med valnødder. Han havde et par opgaver i Ayvalik, hvoraf vi var den sidste. Han skiftede termostaten og tjekkede elforsyningen, og så kørte køleanlægget igen. Klokken var 1930.
Det blev dyrt. Men nu kører anlægget igen, og jeg skal lige have klaret nogle tiltag, så vi undgår, at anlægget kan kortslutte igen på grund af vand.
Hele aftenen rullede og blinkede tordenen hele horisonten rundt, men vi fik ingen regn og næsten ingen blæst.
Tirsdag d. 5.6.
Som noget nyt startede dagen overskyet, og det holdt sig langt hen ad dagen.
I dag tog vi til Pergamon. Afgang kl. 0800 med bus til Bergama 50 km væk. Derfra taxa 7 km op til Akropolis og senere tilbage til basilikaen Kizil Avlu ( den røde hal ) og videre til Asklepieion.
Pergamon er en antik by, grundlagt 300 år før Kristi fødsel og bygget op over en bjergtop. Der er bevaret mange bygningsdele, så man får et tydeligt indtryk af hele indretningen. Der er rester af søjlerækker og fundamenter med buer ved et stort Trojatempel. Der er soklerne til et Athenetempel med tilhørende bibliotek med 200.000 bind. Der er rester af et Zeus-alter og et amfiteater med 83 bænkerækker og plads til 15.000 tilskuere.
Basilikaen, den røde hal, er bygget (muret op) inde i tempelrummet i et gammelt romersk tempel.
2 km fra Akropolis ligger Asklepieion, en helligdom opført for lægeguden Asklepios med templer, søjlehaller, brønde, behandlingsrum, teater og bibliotek. Centrum er en hellig kilde, der stadig giver (helbredende?) vand.
Akropolis og Asklepieion er fra antikkens tid forbundet med veje, der passerer flere antikke sportsanlæg opbygget på terrasser.
Det er stort. Det er imponerende. Det er fascinerende. Det skal ses.
I bussen på vejen hjem faldt vi i snak men en ung tyrker, Jacob. Han var hjemme i Tyrkiet på ferie et par måneder fra sin coffeeshop i Glasgow, hvor han har været i 8 år. Han fortalte, at med de penge han tjener i Skotland, kan han hjælpe sine forældre til en anstændig tilværelse her i Tyrkiet. Han fortalte, at lønnen for en alm. arbejder ligger på 1200 – 1500 kr. pr måned. Det skal der arbejdes mange timer for. Offentligt ansatte får ca. det dobbelte. Men de job kræver mange gode eksaminer og gode bekendte. Vi havde en lang og god snak med ham, bl.a. om det tyrkiske folks venlighed, høflighed og hjælpsomhed, som vi havde bemærket som noget meget positivt. Da billettøren kom gennem bussen, insisterede Jacob på at betale vores billetter.
Hjemme igen midt eftermiddag kunne vi konstatere at lakarbejdet skred godt fremad.
Værre var det med termostaten. Leverandøren kunne stadig ikke finde en ny. Nu ville han prøve at reparere den gamle. ”Jeg ved, om vi kan klare det, om et par timer”, sagde han. 2 timer senere stod jeg igen ved Yussuf. Han ringede igen til leverandøren, der nu fortalte, at han havde fundet en ny termostat i Istanbul. Det bliver vist dyrt det her. Men nu er der håb indenfor et par dage.
Der var ikke megen vind i marinaen den dag.
Mandag d. 4.6.
Ved 9-tiden gik jeg op til de tekniske værksteders malerafdeling for at købe noget lak. Jeg vil have den bomkonsol spartlet og lakeret og fuget ved gennemgangen i dækket. Værkstedslederen ville vide lidt mere om, hvilken slags lak jeg skal bruge. Derfor gik han med ned på båden og kiggede på konsollen. Da jeg spurgte, om han havde noget lak, jeg kunne købe, sagde han: ”Jamen det er da den slags arbejde, vi laver”. Jeg spurgte hvad han skulle have for at lave det. Spartling, slibning og 5 – 6 gange lak. Han regnede lidt og sagde så 40 euro + materialer. Altså 300,00 kr. + materialer. Jeg var helt enig med ham i, at det er et arbejde, han skal lave. Han skal bruge 3 – 4 dage til det, men det er lakkens tørretid, der bestemmer det. Han fortalte, de har meget travlt på værkstedet for tiden. Alligevel kom han selv tilbage senere på eftermiddagen og ordnede alt med klargøring, afrensning, spartling og slibning. Så nu er soklen klar til første gang lak.
De påstår at termostaten er en gammel model, der ikke lagerføres mere. De arbejder på sagen.
Der var ikke særlig megen vind i marinaen i eftermiddag.
Søndag d. 3.6. (fortsat).
Kl. 1400 kom batterierne. En flink mand Yussuf kom med dem, afmonterede de gamle, monterede de nye, alt ok. Vi bad ham også lige kigge på kompressoren til køleskabet. Strømkablerne var helt svedne. Altså vand på ledningerne. Det må komme ind ved utætheder ved konsollen til bomskødet, når det regner. Danfoss-termostaten var brændt af. Vi skal snakke med værkstedet i morgen, om at skaffe en ny.
Lidt senere kom en tysker i en 30 fods Bavaria sejlende ind i havnen. Han skulle ligge ved samme bro som os. Han kom ind med stor fart på, så guiden i gummibåden måtte sætte stævn mod stævn og sætte alle påhængsmotorens 40 Hestes kraft i arbejde for at stoppe tyskeren. Så skulle tyskeren bakke ind på sin plads. Han drønede ind med stor fart, og kort efter lød der høje råb, et brag og en rigtig grim knasende lyd. Jeg var sikker på, at tyskeren havde forvandlet sin 30 fods Bavaria model cruiser til en 29 fods Bavaria model chrushed. Da de tilstrømmende folk var gået igen, gik jeg også lige ”tilfældigvis” forbi. Der var ikke noget at se på båden og heller ikke på broen?
Ved 1600 tiden kom Priscilla og John hjem fra udflugt. De havde været i Pergamon med start fra morgenstunden. De ville sejle videre i dag, ud til en ankerplads udenfor byen. Så kunne de spare havnepengene 45 Lira dvs. 180,00 kr. Der betales havnepenge efter bådens størrelse. Vi betaler 19 Lira dvs. 76,00 kr. pr. nat her. Så vi sagde farvel til det hyggelige amerikanske par, som vi har fulgtes med så længe. Vi ser dem nok ikke mere på vores tur i år.
Der var ingen særlig vind i eftermiddag, så måske havde vi ikke behøvet at flytte plads ved broen?
Men vi ligger bedre her.
Flot vejr med sol og næsten ingen vind fra morgenstunden.
Lakmanden kom tidligt og ordnede de sidste ting, så nu er soklen til bomskødet klar.
Og så var det ellers bare at vente på termostaten. Vi fik at vide, at der normalt kommer pakkepost ved et-tiden, så indtil da ville der ikke ske noget. Jeg besluttede mig derfor for at skifte impellen, når der nu var så lang ventetid. Det har længe skullet gøres, men jeg har tøvet, fordi søvandspumpen sidder så utilgængeligt. Det blev da også lige så bøvlet, som jeg havde forudset. Flere andre ting måtte afmonteres, for at jeg kunne komme til, men efter 3 timers sveden og sværgen var impellen skiftet. Og så virkede den gamle slet ikke spor ødelagt. Nå, det er vist kun godt. Klokken 1300 var jeg oppe ved Yussuf. Han sagde nu , at termostaten ville komme kl. 1630. Kl. 1700 var jeg oppe ved Yussuf. Han fortalte nu, at termostaten var kommet til byen, men endnu ikke til marinaen. ”Gå ned og vent ved båden, så kommer vi derned”, sagde han. Kl. 1800 var jeg igen på vej op til Yussuf, da jeg mødte en mand, der kom gående med termostaten i hånden. Han ville hjælpe med at skifte termostaten, så han var sikker på, at det hele virkede. Han fortalte, at termostaten var sendt til hans forretning i Canakkale fra Istanbul i morges. Derefter var han kørt de ca. 175 km til os i Ayvalik. Han var kørt fra Canakkale under et tordenvejr, der havde givet op til 30 – 40 cm vand i gaderne, og hagl på størrelse med valnødder. Han havde et par opgaver i Ayvalik, hvoraf vi var den sidste. Han skiftede termostaten og tjekkede elforsyningen, og så kørte køleanlægget igen. Klokken var 1930.
Det blev dyrt. Men nu kører anlægget igen, og jeg skal lige have klaret nogle tiltag, så vi undgår, at anlægget kan kortslutte igen på grund af vand.
Hele aftenen rullede og blinkede tordenen hele horisonten rundt, men vi fik ingen regn og næsten ingen blæst.
Tirsdag d. 5.6.
Som noget nyt startede dagen overskyet, og det holdt sig langt hen ad dagen.
I dag tog vi til Pergamon. Afgang kl. 0800 med bus til Bergama 50 km væk. Derfra taxa 7 km op til Akropolis og senere tilbage til basilikaen Kizil Avlu ( den røde hal ) og videre til Asklepieion.
Pergamon er en antik by, grundlagt 300 år før Kristi fødsel og bygget op over en bjergtop. Der er bevaret mange bygningsdele, så man får et tydeligt indtryk af hele indretningen. Der er rester af søjlerækker og fundamenter med buer ved et stort Trojatempel. Der er soklerne til et Athenetempel med tilhørende bibliotek med 200.000 bind. Der er rester af et Zeus-alter og et amfiteater med 83 bænkerækker og plads til 15.000 tilskuere.
Basilikaen, den røde hal, er bygget (muret op) inde i tempelrummet i et gammelt romersk tempel.
2 km fra Akropolis ligger Asklepieion, en helligdom opført for lægeguden Asklepios med templer, søjlehaller, brønde, behandlingsrum, teater og bibliotek. Centrum er en hellig kilde, der stadig giver (helbredende?) vand.
Akropolis og Asklepieion er fra antikkens tid forbundet med veje, der passerer flere antikke sportsanlæg opbygget på terrasser.
Det er stort. Det er imponerende. Det er fascinerende. Det skal ses.
I bussen på vejen hjem faldt vi i snak men en ung tyrker, Jacob. Han var hjemme i Tyrkiet på ferie et par måneder fra sin coffeeshop i Glasgow, hvor han har været i 8 år. Han fortalte, at med de penge han tjener i Skotland, kan han hjælpe sine forældre til en anstændig tilværelse her i Tyrkiet. Han fortalte, at lønnen for en alm. arbejder ligger på 1200 – 1500 kr. pr måned. Det skal der arbejdes mange timer for. Offentligt ansatte får ca. det dobbelte. Men de job kræver mange gode eksaminer og gode bekendte. Vi havde en lang og god snak med ham, bl.a. om det tyrkiske folks venlighed, høflighed og hjælpsomhed, som vi havde bemærket som noget meget positivt. Da billettøren kom gennem bussen, insisterede Jacob på at betale vores billetter.
Hjemme igen midt eftermiddag kunne vi konstatere at lakarbejdet skred godt fremad.
Værre var det med termostaten. Leverandøren kunne stadig ikke finde en ny. Nu ville han prøve at reparere den gamle. ”Jeg ved, om vi kan klare det, om et par timer”, sagde han. 2 timer senere stod jeg igen ved Yussuf. Han ringede igen til leverandøren, der nu fortalte, at han havde fundet en ny termostat i Istanbul. Det bliver vist dyrt det her. Men nu er der håb indenfor et par dage.
Der var ikke megen vind i marinaen den dag.
Mandag d. 4.6.
Ved 9-tiden gik jeg op til de tekniske værksteders malerafdeling for at købe noget lak. Jeg vil have den bomkonsol spartlet og lakeret og fuget ved gennemgangen i dækket. Værkstedslederen ville vide lidt mere om, hvilken slags lak jeg skal bruge. Derfor gik han med ned på båden og kiggede på konsollen. Da jeg spurgte, om han havde noget lak, jeg kunne købe, sagde han: ”Jamen det er da den slags arbejde, vi laver”. Jeg spurgte hvad han skulle have for at lave det. Spartling, slibning og 5 – 6 gange lak. Han regnede lidt og sagde så 40 euro + materialer. Altså 300,00 kr. + materialer. Jeg var helt enig med ham i, at det er et arbejde, han skal lave. Han skal bruge 3 – 4 dage til det, men det er lakkens tørretid, der bestemmer det. Han fortalte, de har meget travlt på værkstedet for tiden. Alligevel kom han selv tilbage senere på eftermiddagen og ordnede alt med klargøring, afrensning, spartling og slibning. Så nu er soklen klar til første gang lak.
De påstår at termostaten er en gammel model, der ikke lagerføres mere. De arbejder på sagen.
Der var ikke særlig megen vind i marinaen i eftermiddag.
Søndag d. 3.6. (fortsat).
Kl. 1400 kom batterierne. En flink mand Yussuf kom med dem, afmonterede de gamle, monterede de nye, alt ok. Vi bad ham også lige kigge på kompressoren til køleskabet. Strømkablerne var helt svedne. Altså vand på ledningerne. Det må komme ind ved utætheder ved konsollen til bomskødet, når det regner. Danfoss-termostaten var brændt af. Vi skal snakke med værkstedet i morgen, om at skaffe en ny.
Lidt senere kom en tysker i en 30 fods Bavaria sejlende ind i havnen. Han skulle ligge ved samme bro som os. Han kom ind med stor fart på, så guiden i gummibåden måtte sætte stævn mod stævn og sætte alle påhængsmotorens 40 Hestes kraft i arbejde for at stoppe tyskeren. Så skulle tyskeren bakke ind på sin plads. Han drønede ind med stor fart, og kort efter lød der høje råb, et brag og en rigtig grim knasende lyd. Jeg var sikker på, at tyskeren havde forvandlet sin 30 fods Bavaria model cruiser til en 29 fods Bavaria model chrushed. Da de tilstrømmende folk var gået igen, gik jeg også lige ”tilfældigvis” forbi. Der var ikke noget at se på båden og heller ikke på broen?
Ved 1600 tiden kom Priscilla og John hjem fra udflugt. De havde været i Pergamon med start fra morgenstunden. De ville sejle videre i dag, ud til en ankerplads udenfor byen. Så kunne de spare havnepengene 45 Lira dvs. 180,00 kr. Der betales havnepenge efter bådens størrelse. Vi betaler 19 Lira dvs. 76,00 kr. pr. nat her. Så vi sagde farvel til det hyggelige amerikanske par, som vi har fulgtes med så længe. Vi ser dem nok ikke mere på vores tur i år.
Der var ingen særlig vind i eftermiddag, så måske havde vi ikke behøvet at flytte plads ved broen?
Men vi ligger bedre her.
posted by Kaj Nordahl at 1:39 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home