Indlagt d. 17.6.

Lørdag d. 16.6.
Da vi skulle sejle videre i morges, var jeg godt nok opmærksom på, at jeg ikke skulle have moorings-tovet i skruen. Jeg passede også på ikke at få de 2 plastikdunke, der holdt moorings-tovet oppe ude i havnebassinet, i skruen. Men jeg var ikke tilstrækkeligt opmærksom på 2 løse stumper line, der hang ned fra moorings-tovet hvor plastikdunkene var bundet til tovet. Så både liner og plastikdunke og moorings-tov blev viklet ind i skruen. Og så hang vi der. Midt ude i havnebassinet. Jeg måtte så en tur i vandet for at få viklet skruen fri, og efter 20 minutter i det 25 grader varme vand, var båden fri af alle liner og tove og plastikdunke. Der kom et par lokale og tilbød at hjælpe, men de var jo ikke i badetøj. Jeg benyttede mig af lejligheden til at skære noget af de løse liner af, forhåbentlig til glæde for andre sejlere. Den anden af de lokale hjælpere blev meget mistænksom, da han så, jeg havde en kniv med nede i vandet, så han var henne og trække grundigt i tovet, da vi var kommet fri. Han fandt så ud af at alt var ok, og så vinkede han pænt farvel til os.
Vi sejlede ind i en fjord med en meget smal og kringlet indsejling. Der var helt utroligt smukt. Vi ville ind til en lille by ved navn Skala Loutron. Der var ingen havnepladser, og der lå allerede et par både for anker, så der virkede ret befolket. Vi valgte derfor at sejle tilbage gennem indsejlingen og ud på havet, og så hed dagens mål Mytilene. Der ligger vi nu, og her bliver vi, til vi i næste uge skal overlade båden til Vibeke og Bent.

Fredag d 15.6.
Vi har valgt at blive her i Plomarion i dag. Igen vindstille og sol. Det er godt nok varmt. Så vi har siddet en del i cockpittet og kigget over på byen og livet i gaden og tavernaerne langs gaden lige overfor os. Vi har også været rundt og kigge på byen, der er en rigtig hyggelig by med 3800 indbyggere. Lesbos´s tredje største by, der er øens hovedsæde for ouzoproduktion. Det betyder, at der er flere ouzoforretninger i byens centrum. Selve fabrikkerne ligger et par kilometer udenfor byen, så dem undlod vi at besøge.
Nede ved havnen fandt vi en restaurant med et menukort skrevet på dansk. Den måtte vi besøge. Det var konen, der er græker, vi hilste på. Manden, der er dansker, var på besøg hjemme i Danmark.
Parrets søn hjalp med serveringen. Og så kunne de lave god mad. Så prøv det sted, når I kommer forbi.

Torsdag d. 14.6.
I dag sejlede vi til Plomarion (Plomari). Igen med vindstille vejr med sol. Nu har landskabet ændret sig lidt. Det er stadig meget bakket med mange klipper, men nu er der mere frodigt, og det hele er meget skovrigt. Vi nåede Plomarion, lige som vinden satte ind. Der var lige en enkelt plads til os ved det nye mooringsystem , men det var med vinden på tværs. Vi fik os dog skramlet ind på plads langs en engelsk sejlbåd, hvis besætning, mand og kone, var meget behjælpelige.
Vinden tiltog en del i løbet af eftermiddagen, så selv om vi ligger bag en ekstra dækmole, gav det en del vind og bølger til båden.
Vi har i dag købt en chip med et græsk telefonnummer til mobiltelefonen.
Nummeret er 697 9601416. Derudover kommer landekoden, der så vidt jeg kan tyde de græske runer (manualen er på græsk) er 0030 eller +30. Men find selv ud af det hvis nogen skulle få lyst til at ringe til os.

Onsdag d. 13.6.
Da vi i dag sejlede videre, ud af den S-lige adgang, så vi at det kan være farligt at sejle i disse farvande. Adgangen er nogle hundrede meter bred, og midt i udsejlingen ligger en lille ø. Man kan sejle begge veje rundt om øen, men en sejlbåd havde forsøgt at sejle hen over den. Den var nået op midt på øen, og der stod den nu helt på tørt land. Vi fik at vide at båden har stået der et par år nu.
Vi sejlede videre i helt vindstille vejr med sol langs den klipperige og stejle sydvestkyst. Og igen blev vi mindet om risikoen her, for vi så et gammelt vrag af en stor motorbåd, der lå knust op mod klipperne.
Vi sejlede ind i Kallonigulfen ad en meget smal og snirklet indsejling, hvor sejlrenden flere steder kun er 30 – 40 m bred. Spændende at sejle efter over-et-mærker sat som stendysser inde på land. Og da især når mærkerne står agterude. Vi nåede ind til Polichnitos, lige som vinden tog fat, så det var med besvær, vi fik lagt båden til kaj i den lille havn. Det er altså ikke nemt at manøvrere med en langkølet båd, når man skal bakke og vinden kommer fra tværs. Vi kom til kaj, og nød den lille hyggelige fiskerhavn/-by resten af dagen. Vi havde dog gerne undværet besøget af de mange myg, der kom til os om aftenen og natten.

Tirsdag d. 12.6.
I dag sejlede vi til Sigri, den vestligst beliggende havn på Lesbos. Hele turen sejlede vi i vindstille vejr med sol, så det var som at sejle på et spejl. Undervejs fik vi selskab af en flok delfiner. Vi kunne se dem svømme under vandet tæt ved båden, mens de holdt konkurrence i, hvem der kunne svømme tættest ind foran os. Sigri ligger godt beskyttet bag en ø. Der er en N-lig og en S-lig passage ind til byen. Den N-lige er så smal, at vi tydeligt kunne se havbunden på begge sider af båden på en strækning over en halv mil. Godt det var fint vejr den dag.
Sigri er en lille by med kun ca. 400 indbyggere. Den er bygget op ad bjergskråningerne, der går ud til kysten. Byen ser noget større ud, for der er rigtigt mange ferieboliger i byen. Alt er meget velplejet og pænt istandsat, så også her er man klar til at tage imod turisterne.
Byens attraktion er et museum, der viser en mængde effekter fra en stor forstenet skov, der ligger lidt inde i landet.
Og så har byen selvfølgelig en stor borg, der ligger nede ved siden af havnen. Der var ikke åbent for besøgende.

Mandag d. 11.6.
Mithimna er en meget spændende lille by, der ligger på bjergskråningen lige ovenfor havnen. Der er meget smalle og meget stejle gader i hele byen. Flere steder er hovedgaden overdækket af vinranker på lange strækninger. Byen og havnen er noget turistpræget. Vi har fået at vide, at her ikke er til at være for turister i højsæsonen. Vi så også et turistkontor, der reklamerede for Tjæreborg, for Spies og for Skibby rejser. Inde på kontoret hilste vi på 3 danske guider, der var i færd med at planlægge sæsonen.
På toppen af bjerget ligger en stor borg, der er flot oplyst om natten. Den ville vi op at se. Altså måtte vi op ad de stejle gader, og længere oppe var vejen udformet som en trappe med lange trin. Mange, lange trin. Men vejen (trappen) skulle også bruges til at køre på, op til alle husene, der ligger oppe på skråningen. Derfor var der støbt små ramper til hjulene, så biler og motorcykler kunne køre over trinene. Der blev kørt langsomt og forsigtigt på den vej. Da vi så nåede op til borgen, fandt vi ud af, at den var lukket, fordi man var i gang med nogle reparationsarbejder. Vi nød udsigten over det smukke landskab og det blå hav, og så gik vi ned igen.

Søndag d. 10.6.
Lidt før kl. 0800 kom et militærorkester med følge af en deling bevæbnede soldater spillende og marcherende gennem byen. De standsede lige foran os, det græske flag blev hejst på en flagstang, der stod der, og så marcherede de videre.
Vi sejlede videre i dag. Vi ville til Mithimna ( hedder også Molivos), på øens NW-hjørne. Udsigten fra DMI sagde vind 6 m/sek. fra N og sol. Lige før vi startede, talte vi med en englænder på en af nabobådene. Han fortalte, at den græske meteorologiske station Poseidon sagde vind 6 Beaufort fra N. Så de turde ikke sejle ud. En franskmand på en anden båd sagde, at det franske meteorologiske institut sagde 5 Beaufort fra N. Så de turde ikke sejle ud. Man blev jo helt betænkelig. Vi sejlede ud, lagde kursen mod N og fik vinden lige imod og med skummende bølgetoppe. Efter en halv time løjede vinden af, skummet på bølgerne forsvandt, og de sidste 10 mil sejlede vi på spejlblank vand uden vind. Altså 1 –0 til DMI. Vi nåede frem sidst på eftermiddagen

Lørdag d. 9.6.
Mytilene er en meget livlig by. Hovedgaden går forbi os lige oppe på kajen, så der er hele tiden megen gående og kørende trafik. Der bliver kørt meget her. Især med tohjulede motoriserede køretøjer. Knallerter, scootere, off-roadere og motorcykler. Der er festligt og meget larmende. Alle kører på dem. Unge og gamle. Alle køn. Lidt sjovt at se en ung pige komme drønende med flagrende hår på en 500 ccm offroader med defekt lydpotte. Eller en ældre dame i selskabsdress på scooter. Sidst på dagen kommer mappemændene i jakkesæt og med stiv ryg kørende på osende knallerter.
På landtangen lige udenfor byen ligger resterne af et stort borgkompleks. Vi var ude og se på det i formiddag. Det er fascinerende, med rester af mange gamle bygninger. Man kan tydeligt se, at her har en hel by kunnet leve indenfor borgmurene.
Hen på eftermiddagen blev der stillet en scene med lys og højtalere op på kajen lige i nærheden af os. Åh, nej. Skal der nu være friluftskoncert her også? Men nej. Hen under aften startede en ceremoni med sang fra mandskor ved byens største kirke. Det varede godt 1 time. Så startede en procession, der gik fra kirken, gennem byen, hen forbi os og hen til en anden kirke. Forrest små drenge i gyldne dragter og stave med kors i hånden. Derefter drenge i hvide dragter med levende lys i hånden. Så nogle piger i sort nederdel og hvide bluse med englevinger bundet på ryggen. Så et militært orkester. Så nogle soldater med våben i 3 geledder. Så en hel masse mænd i græske præstedragter i forskellige farver. Så en tavle båret af 4 præster. Og endelig 4 præster, der så meget betydende ud. Processionen gjorde holdt flere steder på ruten bl. a. ved den opsatte scene, og så gennemførte man forskellige kirkelige ritualer. Når man så gik videre spillede militærorkestret. Underlig sammenblanding af kirke og militær.