Indlagt d. 9.6.
Fredag d. 8.6.
I dag sagde vi farvel til Ayvalik. Solen skinnede fra en skyfri himmel, vinden var ca. 6 m/sek. fra N.
Perfekt. Ayvalik er en af de store ind- og udklareringshavne, men vi meldte os ikke ud af Tyrkiet ved afsejlingen, selv om vi i dag sejler til den græske ø Lesbos. Det har vi fået at vide af flere sejlere, der har sejlet her i området i flere år, at det gør man ikke. Den tyrkiske transit-log giver dig ret til at besejle alle tyrkiske havne i 1 år, og den kan fornyes med 1 år ad gangen 3 gange, så den kan altså gælde i op til 4 år. Hvis du melder dig ud koster det penge, og så har du problemer og omkostninger, hvis du vil sejle ind i Tyrkiet igen. Hvis du ikke kommer til Tyrkiet igen, kan du bare smide den væk. Med det bøvl og de omkostninger vi havde for at få transit-loggen i Istanbul, skal den ikke meldes af i utide. Det eneste sted, vi har haft brug for den, har været i Ayvalik. Ikke fordi marinaen ville se og kontrollere den, men fordi de ville have en fotokopi af den. Grækerne er ligeglade med, om du har en transit-log. Derimod er det vigtigt at skifte gæsteflag, når man sejler fra det ene land til det andet. Det gjorde vi selvfølgelig også på vejen til Mytilene. Allerede ved indsejlingen til den indre havn blev vi prajet af en mand i uniform. Jeg skulle gå op til paskontoret og vise vores pas. Det gjorde jeg, og vi blev skrevet ind på nogle lister. Så skulle jeg ind til toldkontrol i kontoret ved siden af. Jeg kom ind i et stort rum med flere glasbure langs væggene og en balkon på 1.sal hele vejen rundt. Der var ikke en sjæl at se, men jeg kunne høre nogen, der talte oppe på balkonen. Jeg gik ud midt i lokalet og begyndte at råbe og pifte (det er jeg ikke god til - desværre). Efter nogen tid holdt de op med at snakke, og et par damehoveder dukkede frem over balkonkanten. Vi vinkede til hinanden, de råbte: ”Just a moment”, og lidt efter kom en mand i tolduniform ned og hilste på. Han førte mig hen til udgangsdøren, mens han spurgte om, hvor vi kom fra, hvad nationalitet vi var, hvor mange vi var, og hvad han nu kunne nå at spørge om, mens vi gik hen til døren. Henne ved døren sagde han pænt farvel. Det var toldkontrollen.
Inde i inderhavnen lagde vi os med hækanker ude, og stævnen op mod kajen. Det passer fint i højden. Vi ligger lige midt i byen. Byens hovedtrafikåre løber langs kajen hele havnen rundt. Så her er masser af liv og larm.
Jeg skulle efter ankomsten op på havnekontoret og melde mig til. Igen masser af lister der skulle udfyldes. Listerne står på græsk, med græske runer, så en ung kontorist måtte hjælpe med at læse og udfylde. På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg havde en transit-log. ”Ikke til Grækenland”, svarede jeg. Men inden jeg havde svaret færdigt, blev den unge kontorist irettesat i en skarp tone af en anden lidt ældre kontorist, der sad og overvågede, hvad der skete. Så blev der ikke snakket mere om det. Jeg fik en seddel med velkommen osv., hvoraf fremgår, at det koster 26,- kr. pr dag at ligge her inkl. el og vand. Til gengæld er der hverken toiletter eller baderum til rådighed. Der skal man bruge havnen.
Torsdag d. 7.6.
I dag var vejret ikke så godt, skyet med byger og en del blæst. Derfor besluttede vi at blive endnu en dag her i Ayvalik.
Byen ligger langs bugten og hovedgaden løber tæt langs kysten hele vejen. Bagved ligger den gamle bydel, der bærer præg af at området har været under skiftende tyrkisk og græsk herredømme. Gamle huse langs meget smalle gader, hvor der lige kan køre en enkelt bil igennem. Nogle af gaderne meget stejle. Gaderne er meget hullede og ujævne. Det ser ud som om, man har lagt kloakrør ned i alle gaderne, og glemt at retablere overfladerne. Masser af katte, men også hunde og geder i gaderne. Vi gik rundt et par timer og kiggede, og på vejen tilbage skete det: Vi spadserede lige ind i et kæmpe marked. I et større område af byen var alle gaderne fyldt med boder, der solgte alskens gode sager. Indkøbsgenet gik amok. Det er svært at holde igen, når pæne skjorter koster 20,- kr., sokker koster 2,- kr. pr. par osv.. Bijouteri (jaller) får man næsten foræret, mens de garanterer, at det er ægte ametyst eller agat eller smaragd sat sammen med ægte sølv. Og det ser jo godt ud.
I dag sagde vi farvel til Ayvalik. Solen skinnede fra en skyfri himmel, vinden var ca. 6 m/sek. fra N.
Perfekt. Ayvalik er en af de store ind- og udklareringshavne, men vi meldte os ikke ud af Tyrkiet ved afsejlingen, selv om vi i dag sejler til den græske ø Lesbos. Det har vi fået at vide af flere sejlere, der har sejlet her i området i flere år, at det gør man ikke. Den tyrkiske transit-log giver dig ret til at besejle alle tyrkiske havne i 1 år, og den kan fornyes med 1 år ad gangen 3 gange, så den kan altså gælde i op til 4 år. Hvis du melder dig ud koster det penge, og så har du problemer og omkostninger, hvis du vil sejle ind i Tyrkiet igen. Hvis du ikke kommer til Tyrkiet igen, kan du bare smide den væk. Med det bøvl og de omkostninger vi havde for at få transit-loggen i Istanbul, skal den ikke meldes af i utide. Det eneste sted, vi har haft brug for den, har været i Ayvalik. Ikke fordi marinaen ville se og kontrollere den, men fordi de ville have en fotokopi af den. Grækerne er ligeglade med, om du har en transit-log. Derimod er det vigtigt at skifte gæsteflag, når man sejler fra det ene land til det andet. Det gjorde vi selvfølgelig også på vejen til Mytilene. Allerede ved indsejlingen til den indre havn blev vi prajet af en mand i uniform. Jeg skulle gå op til paskontoret og vise vores pas. Det gjorde jeg, og vi blev skrevet ind på nogle lister. Så skulle jeg ind til toldkontrol i kontoret ved siden af. Jeg kom ind i et stort rum med flere glasbure langs væggene og en balkon på 1.sal hele vejen rundt. Der var ikke en sjæl at se, men jeg kunne høre nogen, der talte oppe på balkonen. Jeg gik ud midt i lokalet og begyndte at råbe og pifte (det er jeg ikke god til - desværre). Efter nogen tid holdt de op med at snakke, og et par damehoveder dukkede frem over balkonkanten. Vi vinkede til hinanden, de råbte: ”Just a moment”, og lidt efter kom en mand i tolduniform ned og hilste på. Han førte mig hen til udgangsdøren, mens han spurgte om, hvor vi kom fra, hvad nationalitet vi var, hvor mange vi var, og hvad han nu kunne nå at spørge om, mens vi gik hen til døren. Henne ved døren sagde han pænt farvel. Det var toldkontrollen.
Inde i inderhavnen lagde vi os med hækanker ude, og stævnen op mod kajen. Det passer fint i højden. Vi ligger lige midt i byen. Byens hovedtrafikåre løber langs kajen hele havnen rundt. Så her er masser af liv og larm.
Jeg skulle efter ankomsten op på havnekontoret og melde mig til. Igen masser af lister der skulle udfyldes. Listerne står på græsk, med græske runer, så en ung kontorist måtte hjælpe med at læse og udfylde. På et tidspunkt spurgte han mig, om jeg havde en transit-log. ”Ikke til Grækenland”, svarede jeg. Men inden jeg havde svaret færdigt, blev den unge kontorist irettesat i en skarp tone af en anden lidt ældre kontorist, der sad og overvågede, hvad der skete. Så blev der ikke snakket mere om det. Jeg fik en seddel med velkommen osv., hvoraf fremgår, at det koster 26,- kr. pr dag at ligge her inkl. el og vand. Til gengæld er der hverken toiletter eller baderum til rådighed. Der skal man bruge havnen.
Torsdag d. 7.6.
I dag var vejret ikke så godt, skyet med byger og en del blæst. Derfor besluttede vi at blive endnu en dag her i Ayvalik.
Byen ligger langs bugten og hovedgaden løber tæt langs kysten hele vejen. Bagved ligger den gamle bydel, der bærer præg af at området har været under skiftende tyrkisk og græsk herredømme. Gamle huse langs meget smalle gader, hvor der lige kan køre en enkelt bil igennem. Nogle af gaderne meget stejle. Gaderne er meget hullede og ujævne. Det ser ud som om, man har lagt kloakrør ned i alle gaderne, og glemt at retablere overfladerne. Masser af katte, men også hunde og geder i gaderne. Vi gik rundt et par timer og kiggede, og på vejen tilbage skete det: Vi spadserede lige ind i et kæmpe marked. I et større område af byen var alle gaderne fyldt med boder, der solgte alskens gode sager. Indkøbsgenet gik amok. Det er svært at holde igen, når pæne skjorter koster 20,- kr., sokker koster 2,- kr. pr. par osv.. Bijouteri (jaller) får man næsten foræret, mens de garanterer, at det er ægte ametyst eller agat eller smaragd sat sammen med ægte sølv. Og det ser jo godt ud.
posted by Kaj Nordahl at 8:55 AM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home