indlagt d. 3.8.

Tirsdag d. 31.7.
I dag fik jeg motoren klargjort. Det er lidt underligt at sidde i 35 graders varme og frostsikre motoren. Men det skal jo til, for der kan godt blive frostvejr her. I løbet af de sidste 16 år har der været snevejr een gang. Da faldt der næsten en meter sne. Den var væk igen 2 dage senere.
Og så har jeg benyttet dagen til at skrive til dagbogen. På grund af strømsvigt på computeren var jeg kommet langt bagud, og så tager det pludselig lang tid at komme med. Men jeg fandt mig et skyggefuldt sted med lidt brise, så klimamæssigt har det været dejligt. Desværre er det sværere at finde en internetcafe. Den nærmeste ligger 5 km væk, og det er ret besværligt med busser, hvis jeg vil hen til nabobyen, hvor internetcafeen ligger. Så det må lige vente et par dage.

Mandag d.30.7
Vi har benyttet dagen til at få ryddet og vasket indvendigt og alle hynder blev taget ud og banket med en fluesmækker. Påhængsmotoren er blevet vinterklargjort. Og så blev der også tid til lidt afslapning. Det kunne godt være nødvendigt. I dag viste termometret 42,7 gr C.
Og så er det i dag Henrik afmønstrer. Kl. 1945 var det afgang med bussen til Athen lufthavn, der ligger ca. 50 km væk. Henriks fly går først kl. 0430, så der bliver noget ventetid i lufthavnen.

Søndag d.29.7.
Henrik tog ind til Athen i dag. Det er 16 år siden han sidst var der, så han ville gerne have opfrisket sit indtryk af byen.
Jeg brugte dagen på at rydde op i alt det gods, vi har ombord. Jeg ville gerne have det sorteret, så det, Henrik skal tage med hjem, ligger klar. Og så fik jeg spulet båden grundigt på dækket. Det er utroligt, så meget salt, der sætter sig overalt. Saltkrystallerne ligger ligefrem på dækket og glimter i sollyset.
Der var nogen blæst fra morgenen af, men midt på eftermiddagen forsvandt vinden, og så skyndte jeg mig at tage sejlene ned og skylle dem fri for salt og få dem lagt sammen. Jeg kunne hejse dem op i faldene, så de hang ned langs bådsiden, mens jeg spulede og tørrede dem..
Det var en af de rigtig varme dage. På et tidspunkt af eftermiddagen viste termometeret i kahytten 45,1 gr. C.

Lørdag d.28.7.
Vi forlod Aliverion for fulde sejl. Vi satte sejlene, før vi kastede fortøjningerne. Vinden og forholdene var simpelthen ideelle. Og det gik fint. Så fik Henrik odså prøvet det.
Det med sejlene holdt dog ikke ret længe. Vinden forsvandt og havoverfladen blev glat som et spejl.
Der er meget smukt her.
Jeg ringede til Evoiko og sagde, vi var undervejs, og at jeg regnede med, vi ville være fremme, så de kunne tage os op kl. godt 12. Ok, svarede konen : “If the weather is good.”. Det er lidt sjovt at høre, når man sejler på en spejlblank havoverflade.
Vejret holdt sig fint, indtil vi manglede 1 mil. Så begyndte det at blæse op, og bølgerne blev hurtigt 30 – 40 cm høje. Vi sejlede frem til stedet, hvor vi skulle tages op, og lagde til ved ankerbøjen lige udenfor. Jeg ringede ind til land. De vinkede til os og sagde, at alt var klart. De kunne tage os op, når vinden og bølgerne lagde sig lidt.
Vi gik ned i kahytten for at skumle over det uheld, vi havde med vejret. Vi måtte have en øl til at afstive moralen på. Vi nåede kun lige at åbne dem, så kaldte og piftede de inde fra land. De var klar til at tage os. En traktor holdt i vandkanten med en vogn af en slags foran sig ude i vandet. Den vogn ville jeg godt have set, så jeg havde en ide om, hvad jeg skulle sejle ind imod. Nå, jeg sejlede ind til vognen, og efter et par forsøg kom jeg på plads, uden at vide hvordan og hvorfor. Traktoren bakkede langsomt op på land, og vi fulgte med. Vognen har 2 langsgående bjælker med gummifendere, som båden kommer op og ligge på. I løbet af et øjeblik var vi på land. Båden blev kørt hen til sin fremtidige plads, og der blev den understøttet og opklodset. Vognen kan så sænkes hydraulisk og trækkes væk fra båden.
Og så fik vi tid til at drikke vores øl. De var både varme og dovne nu.
Så nu er Samsara på land i Evoiko. Stedet ligger helt ude ved vandkanten. Det ligner lidt a la strandcamping. Det er et familieforetagende, med far, mor, søn, datter og svigersøn i aktivitet. Der er rigtig dejligt her, og stemningen er meget familiær.
Sidst på eftermiddagen kom papa Zakarias og højtryksspulede båden udvendigt. Så nu er det i orden.

Fredag d. 27.7.
Vi stod tidligt op til morgen. Kl. 0600. På grund af de ændrede planer havde vi en lang tur ca. 35 mil foran os. Da vi stod op, så vi for første gang en sky på himlen. Kun en lille sky inde over land, men en sky var det. Vi skyndte os at komme af sted og ude af bugten var vinden 9-11 m/sek. fra nord og 14 m/sek. i stødene. Bølger ca. 2,5 m høje og meget krappe. På et tidspunkt syntes jeg, det var temmelig voldsomt, så jeg valgte at vende om. Da vi kom lidt i læ inde i bugten, snakkede vi lidt om situationen. Vi var jo næsten nødt til at gennemføre. Henrik sagde så: ”Du skal ikke lade være med at sejle, af hensyn til mig. Jeg synes, det er helt fint det her”. Altså ryddede vi båden til stormsejlads, og så sejlede vi ud af bugten og nordpå igen. Jeg har flere gange på denne tur tænkt på at tage sprayhood’en af for at få noget mere luft ind til cockpittet. Jeg var glad for at vi ikke havde gjort det. Den beskyttede os mod meget af den bølgesprøjt, der hele tiden blæste hen mod os. Men ikke det hele. Så da jeg for tredje gang var blevet drivvåd af et bølgesprøjt, der sneg sig udenom sprayhood’en kom Helly Hansen-jakken i brug. Og basketkasketten er ideel. Når der kommer et sprøjt lige i hovedet på en, bøjer man hovedet, når sprøjtet kommer. Så tæller man til 3, mens røgvandet passerer, og så kan man kigge op igen. På den måde slipper man for saltvand i øjnene.
Det gik langsomt fremad. 2 – 2,5 knob iflg. gps’en. 2 gange satte gps’en ud en halv times tid. Vi rullede og vippede så meget at antennen ikke kunne fastholde dækningen til 3 satellitter.
Henad middagstid var vi kommet så meget i læ af den ø, vi sejlede op imod, at vinden og bølgehøjden begyndte at aftage. Og så gik det hurtigere. Til sidst forsvandt vinden og bølgerne helt, så vi sejlede de sidste par mil på spejlblankt vand.
Vi nåede frem til Aliverion sidst på eftermiddagen med en god fornemmelse i kroppen.
Vi gjorde det.
Aliverion er en lille hyggelig havn med en masse tavernaer rundt om havnen. Turisterne har tilbøjelighed til at rejse udenom byen, så det er lokalbefolkningen, der fylder op ved bordene. Og der var fyldte huse sådan en almindelig fredag aften. Vi syntes vi ville være lidt gode ved os selv ovenpå dagens strabadser, så vi udvalgte os en fiskerestaurant og ville bestille en fiskeret. De havde ingen fisk. Kun ansjoser kunne vi få. Også andre retter kneb det med. De fleste ting vi pegede på havde de ikke, så det endte med at tjeneren pegede og sagde, at det kan i få. Rejer med fetaost i tomatsauce. Det smagte til gengæld rigtig godt.

Torsdag d. 26.7.
Det var blæst en del op i løbet af natten, så fra morgenen blæste en strid vind fra NØ. Det var lige den retning, vi ville sejle mod. Vi sejlede ud, og da vi kom udenfor den bugt port Rafti ligger i, målte vi vinden til 11 – 14 m/sek. i gennemsnit og op til 20 m/sek. i stødene. Bølgerne var ca. 2 m høje. 15 mil med den vind og de bølger imod syntes vi var rigeligt, så vi valgte at returnere til vores gode ankerplads. Nu var vinden imidlertid drejet så meget mod øst, at vi ikke havde den samme læ som i går. Og for første gang oplevede jeg, at det kunne være svært at få ankeret til at holde. Vi prøvede flere gange i løbet af de næste timer, men vi kunne ikke få ordentligt fat i bunden, så det endte med at vi måtte kapitulere og fortøje os til en ankerbøje, der lå der.
Tidsmæssigt kunne vi godt tage en overliggerdag, hvis vi ændrede planerne. Jeg havde aftalt med Evoiko Sea Center, at vi skulle tages op lørdag middag, så det gik lige. Men så var der heller ikke mere tid at give af. Via sms kontaktede vi Danmark. De kunne fortælle om en ekstrem vejrsituation med lavtryk over Lilleasien og højtryk over Balkanstaterne. Det skulle give kraftig nordenvind i det område, hvor vi var. Det passede. Samtidig sagde prognosen at vinden ville fortsætte de næste dage, men falde til 8 – 10 m/sek.. Så vi valgte at blive, og se vejret an til i morgen. Dagens underholdende moment var en mængde brandbiler, der kom kørende forbi inde på land. Der var opstået en skovbrand lidt længere nordpå. Vi kunne ikke se branden for den landtange vi lå i læ bag. Men vi kunne lugte den. Heldigvis blæste vinden ilden ned mod havet, så nogle timer senere var luften igen røgfri.

Onsdag d. 25.7.
Der var næsten ingen vind i dag, og den smule der var, skiftede hele tiden og kom fra forskellige retninger. Så det var for motor hele vejen. Vi sejlede til port Rafti, en lidt større by ca 20 mil mod nord. Havnen så overfyldt ud, der lå mindst 30 både for anker udenfor byen. Derfor valgte vi at lægge os bag en udragende landtange, hvor vi havde god læ for nordenvinden. Og der lå vi helt alene. Sådan da. Der var ikke andre sejlbåde der. Men masser af småbåde med lokale folk ankrede op i læ ved en lille ø i nærheden. Og 4 vandscootere lå konstant og fræsede om kap mellem badende og opankrede både. Så der var underholdning nok. Og så gik dagen ellers med at nyde det dejlige vejr, med sol og blå himmel.

Tirsdag d. 24.7.
I dag var dagen, hvor Frank skulle afmønstre. Det er svært hver gang en gast afmønstrer, også denne gang. Frank skulle nå et fly i Athens lufthavn først på eftermiddagen.
Henrik og jeg sejlede så ud midt på formiddagen, for at begynde turen rundt om fastlandet. Igen havde vi fint vejr, sol og blå himmel. Igen kunne vi få sejlene op og sejle noget af tiden for sejl.
Vi nåede midt på eftermiddagen det sydligste punkt på turen, og lagde os ind i en bugt med udsigt til Poseidons tempel, der ligger på en stor bakke lige op til bugten. Vi lagde os for anker i bugten, og lå der samme med ca. 20 andre både. Vi badede og slappede lidt af, og senere svømmede Henrik ind til land, og spadserede op til templet. Der var en helt fantastisk udsigt over havet derfra fortalte han.
Jeg ville skrive lidt til hjemmesiden. Derfor havde jeg sat computeren til opladning, mens vi sejlede. Det viste sig, at de omformere, der hidtil har fungeret fint sammen, ikke vil snakke sammen mere, så der var ingen strøm på computeren. Ærgerligt, når jeg nu havde tid til at skrive. Ærgerligt også, for så har jeg ikke noget at lægge ind på hjemmesiden i næste havn.
Bugten, vi lå i, gav god beskyttelse for vind fra alle retninger på nær syd. Selvfølgelig drejede vinden om i syd, så vi havde både en del vind og en del bølger i løbet af natten. Jo, Henrik blev rigtig indviet i livet som sejlsportsmand.

Mandag d. 23.7.
Kl. 0330 ankom Henrik med taxa fra lufthavnen. Vi snuppede lige et par timer mere på øjet, og så tog vi afsked med Athen. Henrik har ikke været på en sejlbåd før, så han skulle lige have en dag sammen med Frank, så han kunne blive sat lidt ind i begreberne. Og vi var heldige med vind og vejr, så vi fik mulighed for at sætte sejl og tage sejl ned flere gange, vi vendte over stag og vi bommede, og ved frokosttid fandt vi en lille bugt hvor vi kunne ligge for anker og bade og spise frokost og nyde det flotte vejr..
Vi sejlede så ind til Varkiza, og minsanten om ikke den plads, vi lå på i sidste uge, var ledig. Vi havde lige fået lagt os ind, da der kom en fiskerbåd ind i havnen, og folkene på båden råbte efter os. Der var deres plads. Ok, vi flytter os, men hvor skal vi så ligge. Det var i første omgang ikke deres problem, men da de forstod, at det var meget afgørende for, om vi ville flytte os, pegede de på en anden ledig plads. Vi sejlede ud, de sejlede ind. Da vi nærmede os den nye plads, begyndte at mand på en anden båd at råbe til os. Der måtte vi ikke ligge. Vi skulle sejle til en anden havn, her var der slet ikke plads til os. Han nævnte flere andre marinaer langs kysten, men vi sagde, vi ville være her i denne havn i en nat. Det diskuterede vi lidt om. Jeg mente så, at vi kunne ligge udenpå hans båd, da han lå på langs af kajen med fendere ude. Så røg han op i det røde felt. Han råbte en masse til os på engelsk, og samtidig en masse til de første fiskere på græsk. Jeg svarede på engelsk, og forbandelserne fik han på dansk. Det var rigtig hyggeligt. Da vi således havde markeres vore machoer en tid, sagde jeg til Frank og Henrik, at nu sejler vi altså ind på den ledige plads, og så skændes vi videre derfra. Da manden så hvad vi var i gang med, skiftede han pludselig signaler. Nu var der for resten en ledig plads til os et andet sted i havnen. Den lokale sejlskole havde 2 pladser, men den ene båd var ude nogle dage, så der måtte vi godt ligge een nat. Manden kom endda hen og viste os pladsen, og hjalp med fortøjningerne.
Derefter blev der tid til indkøb af proviant mv., så vi havde til nogle dage.

Søndag d. 22.7.
I dag ville vi kigge lidt på byen. Vi startede med at tage ind og kigge på Akropolis, det 2600 år gamle tempel, der knejser over byen. Det er meget velbevaret og virkeligt imponerende. Og der arbejdes kraftigt på genopbygning af hele området, det omfatter flere bygninger og et stort amfiteater. Teatret så ud til at være næsten istandsat, og det benyttes nu til koncerter og forestillinger. Vi så også pladsen med Zeus tempel, og det antikke stadion. Athen er stor, så der skal flere dage til for rigtigt at se byen, men vi fik et indtryk af en velfungerende og velstillet by.

Lørdag d. 21.7.
Afgang tidligt på dagen for at sejle nord om øen og over til Athen. Vi kom gennem snævre passager til en indsø, og her startede Athens havn med nogle kæmpeanlæg til den kemiske industri. Videre gennem andre smalle fjorde, hvor vi passerede en lang række skibsværfter, havneanlæg for den græske flåde, og langstrakte containerkajer. Så fulgte indsejlingen til Piræus, Athens berømte havn.
Rundt om en pynt, og så lå marinaerne som perler på en snor. Vi ville så tæt på centrum som muligt, og søgte derfor ind i bunden af bugten. Her lå bl.a. en marina ved Olympic Atlethic Centre. Ved siden af lå en mere beskeden bådebro. Der søgte vi hen. Det viste sig at den ene side af broen blev administreret af en sejlklub. Den anden side tilhørte ingen, så der kunne vi ligge gratis. Til gengæld var der hverken vand eller el på broen. Sejlklubbens klubhus måtte vi gerne benytte, Så der havde vi adgang til toiletter og vand. Og restauranten i klubhuset var glimrende med fisk lige frisk indfanget af klubbens medlemmer..
Nabo til sejlklubben var et skibsmuseum med flere meget store og berømte græske krigsskibe. Vi var mest imponerede af en galej der var blevet roet frem af roere, der havde siddet i tre etager over hinanden.