Mandag d. 25.05.
Sol og let vind fra morgenen. Vi gjorde os klar og gik en tur over til byen på den anden flodbred. Butikkerne var ikke åbnet (kl. 09.30), så vi startede med at besøge byens katedral, en meget stor kirke med mange glasmosaikker og talrige udsmykningsdetaljer fra romertiden. Da vi kom ud 1015 var næsten alle butikker stadig lukkede, og det var de hele dagen. Her i byen holder butikkerne både søndags- og mandagslukket.Vi havde både i går og i dag ledt efter en internetcafe i byen. Det findes ikke. Eneste mulighed er at låne en pc på turistkontoret. Det koster 4 euro for 30 minutter. Den lånte vi, og jeg fik skrevet lidt til dagbogen om pc-situationen, fik tjekket mails, læst vejrmelding mv.Vi kom ud igen lige ved middagstid, og nu var vinden rigtig taget til. Vi gik tilbage til båden, og der fik vi en rigtig vippetur. 30 – 40 cm høje skummende bølger løb op ad floden mod strømmen, båret frem af en vind, jeg målte til 10 m/sek i snit og 13 m/sek i stødene.Ved 1-tiden begyndte en helikopter at kredse over området. Lidt efter kom 2 pistolbevæbnede betjente og spurgte, om vi havde set en stor mand, sort, med hætte over hovedet, løbe forbi. Det havde vi ikke. Helikopteren fortsatte med at kredse omkring den næste times tid.Vi sikrede fortøjningerne, og hele eftermiddagen blæste og vippede det kraftigt. Ved 17-tiden begyndte vinden at aftage, og skyer begyndte at trække ind fra NV.Vi havde ikke været i bad et par dage, så vi gik hen til den lokale svømmehal for at få en dusche. Da vi skulle løse billet, ville damen have 3,20 euro fra hver. Det mente vi var rigeligt, vi havde set på et opslag, at vi skulle betale 1,70 euro som 65+. Vi spurgte samtidig, hvad prisen var, når vi ikke ville benytte svømmebassinerne (der var flere). Det var for svært for hende, så nu blev direktøren tilkaldt. Han spurgte og vi forklarede. Da han hørte, at vi boede på en lille båd ved byens simple flydebro, sagde han, at vi kunne bade gratis. Tak for det.Da vi kom tilbage til båden ved 19-tiden havde vinden næsten lagt sig, og bølgerne var aftaget meget, så vi fik en rolig aften og nat i båden.

Søndag d. 24.05.
I dag sejlede vi videre fra den dejlige marina med alle faciliteter i ny og moderne udgave. Vi ville til Vienne, en lille by kun 12 km længere fremme. Vi havde læst, at byen har været en af de helt store og centrale byer i romertiden, og at den stadig har mange minder fra den tid.I sejlerguiden står der, at byen har en beskyttet anløbskaj med mulighed for el, vand og toilet. Vi fandt en lille flydebro i strømmen uden faciliteter. Der lagde vi til.Solen skinnede igen i dag fra en skyfri himmel uden vind, så det blev meget varmt. Over 30 grader.vi gik en tur langs floden for at se, om der var nogle anlægsmuligheder, vi havde overset. Det var der ikke.Senere gik vi en tur i byen, der ligger på den modsatte flodbred. Det er en flot by med rigtigt mange minder fra romertiden. Vejstrækninger, bygninger, amfiteater, skulpturer, væg- og gulvmosaikker. Masser. Vi gik rundt og kiggede et par timer, men varmen var hård, så vi gik tilbage til båden for at komme i skygge ved en mur langs kajen. Så kigger vi lidt mere på romerske rester i morgen først på dagen.Hen på dagen tog vinden kraftigt til og blæste langs med floden, der på det sted var en lige strækning på flere kilometer. Det gav store bølger, så vi lå meget uroligt ved kajen. Efter solnedgang aftog vinden hurtigt igen, og kl. 21 var vandoverfladen spejlblank.

Lørdag d. 23.05
Vi har de sidste dage sejlet gennem et meget smukt landskab med masser af velplejede vinmarker på bakkeskråningerne ned mod jorden. På grund af de mange sluser er meget af floden kanaliseret oppe på bakkesiderne, mens den ”gamle flod” løber nede i dalen. Sådan var det også i dag.Dagens sluse stod åben og klar til at modtage os, da vi kom, og snart sejlede vi oppe i det gravede flodløb, mens vi kiggede ud over kanten og kiggede ned på hustage, kirketårne og byggekraner i byen vi passerede. Vi sejlede i sol, blå himmel og uden vind til Les Roches de Condreiu, hvor der er indrettet en stor marina i en gammel flodarm.Vi gik en tur op i byen for at kigge og købe lidt ind. En lille by uden særlige seværdigheder og uden internetcafe.Det var en meget varm dag. Over 30 grader for 3 dag i streg.Tilbage i havnen kiggede vi på vandet og kunne se, at det var meget klarere her end ude i floden. Så jeg fandt badebukserne og dykkerbrillerne frem igen, for nu ville jeg ned og kigge på kølen. Sigtbarheden var her ca. 1 – 1,5 m, så jeg kunne kigge kølen, roret og skruen efter. Det eneste jeg kunne bemærke var, at bundmalingen var skrabet af på et felt på ca. 5 x 10 cm ved den bageste ende af kølen. Roret og skruen virkede uberørt. Så det var nok heldigvis kun en forskrækkelse vi fik i går.

Fredag d. 22.05
Vi tog fra Valence i klar sol og vindstille. Vi så et ”skubbersæt” komme op mod os nede fra floden, da vi sejlede ud af marinaen. ”Så er det med at få fart på”, tænkte vi, ” så vi kan nå at komme med i slusen 6 km fremme”. Han sejlede stærkt, men vi hang på, og kort før slusen kaldte jeg den over radioen, for at få lov til at komme med igennem. ”I kan komme op om 40 minutter” svarede slusen. ”Jamen han er da alene, og han kan ikke fylde hele slusen”. ”Han sejler brændstof”. ”Ok, vi venter 40 minutter”. Det tog lidt længere tid, så efter en time kunne vi sejle ind i slusen. Nu ville slusemesteren ikke lukke slusen, før vi havde fortøjet på en anden måde. Han gav flere direktiver over radioen. Vi flyttede til en anden svømmepullert, vi måtte ikke holde fast i håndtaget til en jernstige, der går hele vejen op, og så insisterede han på, at vi skulle binde fortøjningerne fast. Jeg har altid lært, at man ikke må binde sine fortøjninger fast i en sluse, så det nægtede jeg. Jeg lavede en dobbelt rundtørn om pullerten med begge fortøjninger, og det var så det. Så kom vi op. Ret skal være ret – det virkede udmærket på den måde.Vi sejlede til Touron, der iflg. guiden er en spændende by med en fin lille marina midt i byen. Marinaen var lille. Der var 6 bådpladser, og de var besat af gamle både. Altså måtte vi sejle viderre. Modstrømmen var nu ret kraftig, så for at begrænse den, trak jeg godt ud til siden. Jeg sejlede 5 – 10 m indenfor sideafmærkningerne, og havde lige aflæst dybden til 4,1m, da vi skramlede hen over en klippe, kurede et stykke i noget grus, og hoppede igen hen over et klippestykke, før vi igen havde vand under kølen. 6,3m. Altså lige en revle på tværs i sejlrenden. Vi listede videre, og nu kunne jeg mærke, at båden ikke kunne skyde samme fart som før. Vi passerede en sluse lige efter, men jeg ville sejle lidt længere, for vandet var meget urent der.Lidt længere fremme fik vi en mulighed for at lægge ind til siden, så jeg fik badebukserne på og hoppede i vandet, for at se hvad der var galt. Omkring skruen havde en stor tot søgræs sat sig fast. Efter nogle dykketure var skruen fri, og så kunne vi sejle videre. Sigtbarheden i vandet var 20 – 30 cm, så det var ikke muligt at kigge mere på kølen.Nu kunne vi skyde en normal fart igen. Vi sejlede til Andancette (87 km), hvor der er en lille flydebro med plads til 1 stor eller 2 mindre både. Her lagde vi os udenpå en stor hollandsk motorbåd for natten.

Torsdag d. 21.05
Vi sejlede tidligt af sted i det flotte vejr med sol, varme og næsten ingen vind. Et stykke foran os så vi en lastbåd, der sejlede samme vej som os.”Pokkers”, tænkte vi, ”der er 9 km til slusen, så han når at sejle fra os, så vi ikke kommer med igennem”. Sluserne og lastbådene har næsten altid tilpasset tiderne, så lastbådene kan sejle lige ind. Vi syntes imidlertid ikke, han lagde afstand til os, så vi skruede op for farten og skar hjørner, hvor vi kunne. Efter en times jagt lå vi i hans kølvand 500 m før slusen. Vi kom med igennem.Vi sejlede til marinaen ved Valence, en stor marina med alle faciliteter, hvor vi ankom hen på formiddagen.Over middag gik vi ind til byen (2,5 km). Valence er hovedstad i denne region, og mener selv at være verdens centrum, fordi den ligger næsten på 45 breddegrad. Det er en rig by, flot og velholdt. Vi gik rundt i den gamle bydel og var meget betaget af de flotte pladser og krogede gader. Desværre var det helligdag i Frankrig, så alle butikker var lukkede. Det kneb os sågar at finde et sted, hvor vi kunne købe et brød. Vi var meget begejstrede for det vi så, måske fordi vi så lidt mere til bygningerne, fordi der var så få mennesker i gaderne. Vi gik rundt i byen en 3 timers tid, så vendte vi tilbage til båden (2,5 km) til lidt afslapning og fodpleje.Hen på aftenen kom et brunt dyr med en 40 – 50 cm lang krop svømmende forbi os i havnebassinet. Den havde kraftigt gråt skæg af lange knurhår, og 2 store gnavertænder som en bæver. Vi så ikke nogen hale. En halv time senere kom den svømmende tilbage igen. Vi har fundet ud af, at man opdrætter bæverrotter i det sydlige Frankrig, Så det må være et dyr, der er undsluppet fra et sådant opdræt, vi så.

Onsdag d. 20.05.
Igen i dag sol, klar himmel og ingen vind fra morgenen. Vi sejlede til den første sluse, der lå kun 2 km oppe ad floden. Vi ankom først, og fik over radioen at vide, at vi måtte sejle ind lige efter den store båd der kom lidt bag os. En stor skubber med 2 pramme foran. Han sejlede selvfølgelig først ind (lyst viger for brød). Da han var halvvejs inde, gjorde skipperen tegn til os, at vi ikke kunne komme ind. Slusekontrollen kaldte os over radioen og sagde det samme. Så skulle jeg lige regne efter (bådenes længde står malet på siden), og jeg kom til, at hele sættet var 193m. Slusen er 195m, så der var ikke plads til os. Vi måtte vente halvanden time, før det blev vores tur. Ventetiden brugte vi til at sætte det gode gamle solsejl fra Donau op. Det svalede lidt i den direkte sol.Vi sejlede til en lille by le Pouzin 133 km fra Lyon. Det var hen på eftermiddagen, og stadig meget varmt, selvom der nu var kommet en svalende blæst, så vi syntes vi havde sejlet nok.Le Pouzin er en meget lille, fattig by uden seværdigheder. Vi gik en tur på 3 kvarter gennem byen. Så trak vi os tilbage til båden for at holde fyraften.

Tirsdag d. 19.05.
Havnemesteren havde i aftes forklaret os, hvor busstoppestedet er, og vi havde også været forbi og set, at bussen til Montelimar kører kl. 0849. Eneste afgang om formiddagen. Kl. godt 0830 var vi fremme. Mens vi ventede, stod vi og så på nogle vejarbejdere, der arbejdede med at sætte nye kantsten og støbe nye betonfortove. Kl. 090 var bussen stadig ikke kommet, og så bemærkede vi, at trafikken var ensrettet i den forkerte retning. Jamen for pokker. Vi havde da godt set i går, at der var omkørsel for trafikken i den ene retning på grund af vejarbejde. Nå, så måtte vi opgive Montelimar.Vi gik tilbage mod båden og passerede byens torv, hvor der var markedsdag. Vi gik rundt og kiggede på boderne, og så mødte vi pludselig havnemesteren.”Er I allerede kommet tilbage fra Montelimar?” spurgte han. Vi forklarede ham om omkørslen. ”Vil I stadig af sted? Jeg kan køre jer derover i min lille bil”, tilbød han. Ja, tak. ”Så vær klar om en time (kl. godt 11) nede ved havnekontoret, så kommer jeg og henter Jer:”Klokken godt 11 blev vi hentet, og et kvarter senere stod vi ved busstationen i Montelimar.Vi gik rundt i den gamle bydel godt et par timer, og selv om mange butikker holdt middagslukket, fandt vi en butik, der solgte hjemmelavet fransk nougat. Det skulle vi prøve. Montelimar er jo kendt som den franske nougats hovedstad. Og det smager jo godt, når det er lavet med lavendelhonning og pistacienødder.Ellers syntes vi, at byen lignede andre franske byer med et middelalderkvarter, så 1430 tog vi bussen tilbage til Viviers, til lidt indkøb og afslapning på båden resten af dagenVejret har i øvrigt været fantastisk flot med sol og ingen vind. På vores bustur tilbage passerede vi en temperaturmåler ved vejen, der viste 32 grader. Da vi sejlede mandag, havde bådens farthjul (det det måler bådens fart gennem vandet) sat sig fast. Jeg havde sagt til Jørgen, at det plejer gasten at dykke ned og gøre fri. Jørgen kiggede på vandoverfladen, der var fyldt med pollen fra nogle store træer på bredden, og sagde, at det mente han måtte være skippers opgave. (Er det mytteri? ;-) ). Så da Jørgen sidst på dagen var ude på en løbetur, hoppede jeg selv i vandet og fik hjulet ordnet.


Mandag d. 18.05.
Da jeg var oppe kl. 6 ”for at se til fortøjningerne” lå der en meget sort sky S for os. Da vi stod op kl. 7, lå den sorte sky lige over os og gav regn. Da vi sejlede kl. 8, brød solen frem, og så havde vi sol resten af dagen. Men en kraftig kold vind blæste imod os hele turen.Kort efter vi sejlede ud, skulle vi forbi et atomkraftværk. Da vi nærmede os, kom 2 mand i uniform sejlende imod og forbi os i en gummibåd, hvorpå der stod ”gendarmerie”. De hilste pænt på os, vendte rundt, og placerede sig ca. 30 – 40 m skråt bag os. Der blev de liggende de næste 3 km, mens vi passerede a-kraft-værket. Der bliver passet på.Sidst på formiddagen så vi de første klippeformationer inde på land. Ved middagstid nåede vi frem til vores bestemmelsessted Viviers. En dejlig lille havn i en sidegren til Rhone. Efter at have lagt til gik vi en tur i byen. Viviers er en dejlig gammel by med meget smalle og krogede gader i den centrale del. Ikke særligt stor. Midt i den gamle bydel ligger en katedral og en borg (ruin) på toppen af en høj klippe. Langs kanten af klippen er bygget en høj mur, så byens beboere har kunnet flygte op og ind bag muren, hvis byen blev angrebet. Katedralens tårn kan dateres mere ned 1000 år tilbage. Inde i katedralen var væggene dekoreret med flere meget store (ca. 4-5 x 7-8m) vægtæpper med religiøse motiver samt store malerier i rammer.Vi så i byen flere keramiske værksteder, der havde hver sin karakteristiske, flotte og lette produktion.Vi regner med at tage en tur til Montelimar i morgen. Vi gik derfor til rådhuset (turistkontoret er lukket mandag) for at spørge om busforbindelser. De kendte ikke noget til tider, men forklarede os om stoppestedets placering. Der kunne vi også se afgangstiderne. Vi kunne ikke finde noget stoppested, der hvor vi havde fået det udpeget. Vi spurgte i en Tabac-butik på stedet. De vidste ikke noget om et busstoppested. De vidste end ikke, om der kører en bus til Montelimar. Så nu er det spændende om vi overhovedet kommer af sted.

Søndag d. 17.05
Igen en morgen med sol, letskyet og ingen vind. Vi gjorde os klar til at sejle, for kl. 8 mødte havnemesteren. Det var ham der også skulle betjene dieseltanken på tankanlægget ved havnen. Vi skulle bare lige have flyttet en af de 4 Linssen både, der havde overnattet ved tankanlægget. Det ordnede havnemesteren.Vi fik tanket og sejlede så op af Rhone-floden. Vi vidste, der var så langt til næste havn, at vi skulle tage en overnatning et sted undervejs. Det var en dejlig sejlads i vekslende vejr. Let skyet til overskyet med vind vekslende i retning og styrke. Vi spiste frokost, mens vi sejlede, og da vi var ved at rydde op igen, greb vinden en af vores plastik-dækkeservietter, så den røg udenbords. Heldigvis kunne den flyde, så vi vendte om, og trods en del sø og vind fik vi bjerget servietten efter et par forsøg. En god ”mand over bord”- øvelse syntes vi.Vi skulle passere 3 sluser undervejs, og vi var utroligt heldige. Ved den første skulle vi vente 5 minutter, ed de to andre kunne vi sejle direkte ind i slusen.Vi standsede sejladsen ved slusen Boléne, hvor vi fik lov til at overnatte ved deres venteponton obenfor slusen. Vi havde i alt sejlet57 km. Dejlig dag med god lang sejltur.

Mandag d. 25.05.Sol og let vind fra morgenen. Vi gjorde os klar og gik en tur over til byen på den anden flodbred. Butikkerne var ikke åbnet (kl. 09.30), så vi startede med at besøge byens katedral, en meget stor kirke med mange glasmosaikker og talrige udsmykningsdetaljer fra romertiden. Da vi kom ud 1015 var næsten alle butikker stadig lukkede, og det var de hele dagen. Her i byen holder butikkerne både søndags- og mandagslukket.Vi havde både i går og i dag ledt efter en internetcafe i byen. Det findes ikke. Eneste mulighed er at låne en pc på turistkontoret. Det koster 4 euro for 30 minutter. Den lånte vi, og jeg fik skrevet lidt til dagbogen om pc-situationen, fik tjekket mails, læst vejrmelding mv.Vi kom ud igen lige ved middagstid, og nu var vinden rigtig taget til. Vi gik tilbage til båden, og der fik vi en rigtig vippetur. 30 – 40 cm høje skummende bølger løb op ad floden mod strømmen, båret frem af en vind, jeg målte til 10 m/sek i snit og 13 m/sek i stødene.Ved 1-tiden begyndte en helikopter at kredse over området. Lidt efter kom 2 pistolbevæbnede betjente og spurgte, om vi havde set en stor mand, sort, med hætte over hovedet, løbe forbi. Det havde vi ikke. Helikopteren fortsatte med at kredse omkring den næste times tid.Vi sikrede fortøjningerne, og hele eftermiddagen blæste og vippede det kraftigt. Ved 17-tiden begyndte vinden at aftage, og skyer begyndte at trække ind fra NV.Vi havde ikke været i bad et par dage, så vi gik hen til den lokale svømmehal for at få en dusche. Da vi skulle løse billet, ville damen have 3,20 euro fra hver. Det mente vi var rigeligt, vi havde set på et opslag, at vi skulle betale 1,70 euro som 65+. Vi spurgte samtidig, hvad prisen var, når vi ikke ville benytte svømmebassinerne (der var flere). Det var for svært for hende, så nu blev direktøren tilkaldt. Han spurgte og vi forklarede. Da han hørte, at vi boede på en lille båd ved byens simple flydebro, sagde han, at vi kunne bade gratis. Tak for det.Da vi kom tilbage til båden ved 19-tiden havde vinden næsten lagt sig, og bølgerne var aftaget meget, så vi fik en rolig aften og nat i båden.

Søndag d. 24.05.I dag sejlede vi videre fra den dejlige marina med alle faciliteter i ny og moderne udgave. Vi ville til Vienne, en lille by kun 12 km længere fremme. Vi havde læst, at byen har været en af de helt store og centrale byer i romertiden, og at den stadig har mange minder fra den tid.I sejlerguiden står der, at byen har en beskyttet anløbskaj med mulighed for el, vand og toilet. Vi fandt en lille flydebro i strømmen uden faciliteter. Der lagde vi til.Solen skinnede igen i dag fra en skyfri himmel uden vind, så det blev meget varmt. Over 30 grader.vi gik en tur langs floden for at se, om der var nogle anlægsmuligheder, vi havde overset. Det var der ikke.Senere gik vi en tur i byen, der ligger på den modsatte flodbred. Det er en flot by med rigtigt mange minder fra romertiden. Vejstrækninger, bygninger, amfiteater, skulpturer, væg- og gulvmosaikker. Masser. Vi gik rundt og kiggede et par timer, men varmen var hård, så vi gik tilbage til båden for at komme i skygge ved en mur langs kajen. Så kigger vi lidt mere på romerske rester i morgen først på dagen.Hen på dagen tog vinden kraftigt til og blæste langs med floden, der på det sted var en lige strækning på flere kilometer. Det gav store bølger, så vi lå meget uroligt ved kajen. Efter solnedgang aftog vinden hurtigt igen, og kl. 21 var vandoverfladen spejlblank.

Lørdag d. 23.05Vi har de sidste dage sejlet gennem et meget smukt landskab med masser af velplejede vinmarker på bakkeskråningerne ned mod jorden. På grund af de mange sluser er meget af floden kanaliseret oppe på bakkesiderne, mens den ”gamle flod” løber nede i dalen. Sådan var det også i dag.Dagens sluse stod åben og klar til at modtage os, da vi kom, og snart sejlede vi oppe i det gravede flodløb, mens vi kiggede ud over kanten og kiggede ned på hustage, kirketårne og byggekraner i byen vi passerede. Vi sejlede i sol, blå himmel og uden vind til Les Roches de Condreiu, hvor der er indrettet en stor marina i en gammel flodarm.Vi gik en tur op i byen for at kigge og købe lidt ind. En lille by uden særlige seværdigheder og uden internetcafe.Det var en meget varm dag. Over 30 grader for 3 dag i streg.Tilbage i havnen kiggede vi på vandet og kunne se, at det var meget klarere her end ude i floden. Så jeg fandt badebukserne og dykkerbrillerne frem igen, for nu ville jeg ned og kigge på kølen. Sigtbarheden var her ca. 1 – 1,5 m, så jeg kunne kigge kølen, roret og skruen efter. Det eneste jeg kunne bemærke var, at bundmalingen var skrabet af på et felt på ca. 5 x 10 cm ved den bageste ende af kølen. Roret og skruen virkede uberørt. Så det var nok heldigvis kun en forskrækkelse vi fik i går.

Fredag d. 22.05Vi tog fra Valence i klar sol og vindstille. Vi så et ”skubbersæt” komme op mod os nede fra floden, da vi sejlede ud af marinaen. ”Så er det med at få fart på”, tænkte vi, ” så vi kan nå at komme med i slusen 6 km fremme”. Han sejlede stærkt, men vi hang på, og kort før slusen kaldte jeg den over radioen, for at få lov til at komme med igennem. ”I kan komme op om 40 minutter” svarede slusen. ”Jamen han er da alene, og han kan ikke fylde hele slusen”. ”Han sejler brændstof”. ”Ok, vi venter 40 minutter”. Det tog lidt længere tid, så efter en time kunne vi sejle ind i slusen. Nu ville slusemesteren ikke lukke slusen, før vi havde fortøjet på en anden måde. Han gav flere direktiver over radioen. Vi flyttede til en anden svømmepullert, vi måtte ikke holde fast i håndtaget til en jernstige, der går hele vejen op, og så insisterede han på, at vi skulle binde fortøjningerne fast. Jeg har altid lært, at man ikke må binde sine fortøjninger fast i en sluse, så det nægtede jeg. Jeg lavede en dobbelt rundtørn om pullerten med begge fortøjninger, og det var så det. Så kom vi op. Ret skal være ret – det virkede udmærket på den måde.Vi sejlede til Touron, der iflg. guiden er en spændende by med en fin lille marina midt i byen. Marinaen var lille. Der var 6 bådpladser, og de var besat af gamle både. Altså måtte vi sejle viderre. Modstrømmen var nu ret kraftig, så for at begrænse den, trak jeg godt ud til siden. Jeg sejlede 5 – 10 m indenfor sideafmærkningerne, og havde lige aflæst dybden til 4,1m, da vi skramlede hen over en klippe, kurede et stykke i noget grus, og hoppede igen hen over et klippestykke, før vi igen havde vand under kølen. 6,3m. Altså lige en revle på tværs i sejlrenden. Vi listede videre, og nu kunne jeg mærke, at båden ikke kunne skyde samme fart som før. Vi passerede en sluse lige efter, men jeg ville sejle lidt længere, for vandet var meget urent der.Lidt længere fremme fik vi en mulighed for at lægge ind til siden, så jeg fik badebukserne på og hoppede i vandet, for at se hvad der var galt. Omkring skruen havde en stor tot søgræs sat sig fast. Efter nogle dykketure var skruen fri, og så kunne vi sejle videre. Sigtbarheden i vandet var 20 – 30 cm, så det var ikke muligt at kigge mere på kølen.Nu kunne vi skyde en normal fart igen. Vi sejlede til Andancette (87 km), hvor der er en lille flydebro med plads til 1 stor eller 2 mindre både. Her lagde vi os udenpå en stor hollandsk motorbåd for natten.

Torsdag d. 21.05Vi sejlede tidligt af sted i det flotte vejr med sol, varme og næsten ingen vind. Et stykke foran os så vi en lastbåd, der sejlede samme vej som os.”Pokkers”, tænkte vi, ”der er 9 km til slusen, så han når at sejle fra os, så vi ikke kommer med igennem”. Sluserne og lastbådene har næsten altid tilpasset tiderne, så lastbådene kan sejle lige ind. Vi syntes imidlertid ikke, han lagde afstand til os, så vi skruede op for farten og skar hjørner, hvor vi kunne. Efter en times jagt lå vi i hans kølvand 500 m før slusen. Vi kom med igennem.Vi sejlede til marinaen ved Valence, en stor marina med alle faciliteter, hvor vi ankom hen på formiddagen.Over middag gik vi ind til byen (2,5 km). Valence er hovedstad i denne region, og mener selv at være verdens centrum, fordi den ligger næsten på 45 breddegrad. Det er en rig by, flot og velholdt. Vi gik rundt i den gamle bydel og var meget betaget af de flotte pladser og krogede gader. Desværre var det helligdag i Frankrig, så alle butikker var lukkede. Det kneb os sågar at finde et sted, hvor vi kunne købe et brød. Vi var meget begejstrede for det vi så, måske fordi vi så lidt mere til bygningerne, fordi der var så få mennesker i gaderne. Vi gik rundt i byen en 3 timers tid, så vendte vi tilbage til båden (2,5 km) til lidt afslapning og fodpleje.Hen på aftenen kom et brunt dyr med en 40 – 50 cm lang krop svømmende forbi os i havnebassinet. Den havde kraftigt gråt skæg af lange knurhår, og 2 store gnavertænder som en bæver. Vi så ikke nogen hale. En halv time senere kom den svømmende tilbage igen. Vi har fundet ud af, at man opdrætter bæverrotter i det sydlige Frankrig, Så det må være et dyr, der er undsluppet fra et sådant opdræt, vi så.

Onsdag d. 20.05.Igen i dag sol, klar himmel og ingen vind fra morgenen. Vi sejlede til den første sluse, der lå kun 2 km oppe ad floden. Vi ankom først, og fik over radioen at vide, at vi måtte sejle ind lige efter den store båd der kom lidt bag os. En stor skubber med 2 pramme foran. Han sejlede selvfølgelig først ind (lyst viger for brød). Da han var halvvejs inde, gjorde skipperen tegn til os, at vi ikke kunne komme ind. Slusekontrollen kaldte os over radioen og sagde det samme. Så skulle jeg lige regne efter (bådenes længde står malet på siden), og jeg kom til, at hele sættet var 193m. Slusen er 195m, så der var ikke plads til os. Vi måtte vente halvanden time, før det blev vores tur. Ventetiden brugte vi til at sætte det gode gamle solsejl fra Donau op. Det svalede lidt i den direkte sol.Vi sejlede til en lille by le Pouzin 133 km fra Lyon. Det var hen på eftermiddagen, og stadig meget varmt, selvom der nu var kommet en svalende blæst, så vi syntes vi havde sejlet nok.Le Pouzin er en meget lille, fattig by uden seværdigheder. Vi gik en tur på 3 kvarter gennem byen. Så trak vi os tilbage til båden for at holde fyraften.

Tirsdag d. 19.05.Havnemesteren havde i aftes forklaret os, hvor busstoppestedet er, og vi havde også været forbi og set, at bussen til Montelimar kører kl. 0849. Eneste afgang om formiddagen. Kl. godt 0830 var vi fremme. Mens vi ventede, stod vi og så på nogle vejarbejdere, der arbejdede med at sætte nye kantsten og støbe nye betonfortove. Kl. 090 var bussen stadig ikke kommet, og så bemærkede vi, at trafikken var ensrettet i den forkerte retning. Jamen for pokker. Vi havde da godt set i går, at der var omkørsel for trafikken i den ene retning på grund af vejarbejde. Nå, så måtte vi opgive Montelimar.Vi gik tilbage mod båden og passerede byens torv, hvor der var markedsdag. Vi gik rundt og kiggede på boderne, og så mødte vi pludselig havnemesteren.”Er I allerede kommet tilbage fra Montelimar?” spurgte han. Vi forklarede ham om omkørslen. ”Vil I stadig af sted? Jeg kan køre jer derover i min lille bil”, tilbød han. Ja, tak. ”Så vær klar om en time (kl. godt 11) nede ved havnekontoret, så kommer jeg og henter Jer:”Klokken godt 11 blev vi hentet, og et kvarter senere stod vi ved busstationen i Montelimar.Vi gik rundt i den gamle bydel godt et par timer, og selv om mange butikker holdt middagslukket, fandt vi en butik, der solgte hjemmelavet fransk nougat. Det skulle vi prøve. Montelimar er jo kendt som den franske nougats hovedstad. Og det smager jo godt, når det er lavet med lavendelhonning og pistacienødder.Ellers syntes vi, at byen lignede andre franske byer med et middelalderkvarter, så 1430 tog vi bussen tilbage til Viviers, til lidt indkøb og afslapning på båden resten af dagenVejret har i øvrigt været fantastisk flot med sol og ingen vind. På vores bustur tilbage passerede vi en temperaturmåler ved vejen, der viste 32 grader. Da vi sejlede mandag, havde bådens farthjul (det det måler bådens fart gennem vandet) sat sig fast. Jeg havde sagt til Jørgen, at det plejer gasten at dykke ned og gøre fri. Jørgen kiggede på vandoverfladen, der var fyldt med pollen fra nogle store træer på bredden, og sagde, at det mente han måtte være skippers opgave. (Er det mytteri? ;-) ). Så da Jørgen sidst på dagen var ude på en løbetur, hoppede jeg selv i vandet og fik hjulet ordnet.


Mandag d. 18.05.Da jeg var oppe kl. 6 ”for at se til fortøjningerne” lå der en meget sort sky S for os. Da vi stod op kl. 7, lå den sorte sky lige over os og gav regn. Da vi sejlede kl. 8, brød solen frem, og så havde vi sol resten af dagen. Men en kraftig kold vind blæste imod os hele turen.Kort efter vi sejlede ud, skulle vi forbi et atomkraftværk. Da vi nærmede os, kom 2 mand i uniform sejlende imod og forbi os i en gummibåd, hvorpå der stod ”gendarmerie”. De hilste pænt på os, vendte rundt, og placerede sig ca. 30 – 40 m skråt bag os. Der blev de liggende de næste 3 km, mens vi passerede a-kraft-værket. Der bliver passet på.Sidst på formiddagen så vi de første klippeformationer inde på land. Ved middagstid nåede vi frem til vores bestemmelsessted Viviers. En dejlig lille havn i en sidegren til Rhone. Efter at have lagt til gik vi en tur i byen. Viviers er en dejlig gammel by med meget smalle og krogede gader i den centrale del. Ikke særligt stor. Midt i den gamle bydel ligger en katedral og en borg (ruin) på toppen af en høj klippe. Langs kanten af klippen er bygget en høj mur, så byens beboere har kunnet flygte op og ind bag muren, hvis byen blev angrebet. Katedralens tårn kan dateres mere ned 1000 år tilbage. Inde i katedralen var væggene dekoreret med flere meget store (ca. 4-5 x 7-8m) vægtæpper med religiøse motiver samt store malerier i rammer.Vi så i byen flere keramiske værksteder, der havde hver sin karakteristiske, flotte og lette produktion.Vi regner med at tage en tur til Montelimar i morgen. Vi gik derfor til rådhuset (turistkontoret er lukket mandag) for at spørge om busforbindelser. De kendte ikke noget til tider, men forklarede os om stoppestedets placering. Der kunne vi også se afgangstiderne. Vi kunne ikke finde noget stoppested, der hvor vi havde fået det udpeget. Vi spurgte i en Tabac-butik på stedet. De vidste ikke noget om et busstoppested. De vidste end ikke, om der kører en bus til Montelimar. Så nu er det spændende om vi overhovedet kommer af sted.

Søndag d. 17.05

Igen en morgen med sol, letskyet og ingen vind. Vi gjorde os klar til at sejle, for kl. 8 mødte havnemesteren. Det var ham der også skulle betjene dieseltanken på tankanlægget ved havnen. Vi skulle bare lige have flyttet en af de 4 Linssen både, der havde overnattet ved tankanlægget. Det ordnede havnemesteren.Vi fik tanket og sejlede så op af Rhone-floden. Vi vidste, der var så langt til næste havn, at vi skulle tage en overnatning et sted undervejs. Det var en dejlig sejlads i vekslende vejr. Let skyet til overskyet med vind vekslende i retning og styrke. Vi spiste frokost, mens vi sejlede, og da vi var ved at rydde op igen, greb vinden en af vores plastik-dækkeservietter, så den røg udenbords. Heldigvis kunne den flyde, så vi vendte om, og trods en del sø og vind fik vi bjerget servietten efter et par forsøg. En god ”mand over bord”- øvelse syntes vi.Vi skulle passere 3 sluser undervejs, og vi var utroligt heldige. Ved den første skulle vi vente 5 minutter, ed de to andre kunne vi sejle direkte ind i slusen.Vi standsede sejladsen ved slusen Boléne, hvor vi fik lov til at overnatte ved deres venteponton obenfor slusen. Vi havde i alt sejlet57 km. Dejlig dag med god lang sejltur.